Græsfamilien (Poaceae)

Den 3. største karplantefamilie, i artsantal kun overgået af orkidéfamilien og kurvblomstfamilien. Man kender mere end 10.000 arter fordelt på over 600 slægter.

Antallet af taxa (arter, underarter m.v.) i den danske flora er svært at opgøre, da det afhænger af synet på afgrænsning af arter, underarter m.v., og hvornår en forvildet art bør regnes til den danske flora. Men der er tale om et godt stykke over 200 taxa, altså den arts- og formrigeste familie i den danske flora, når vi ser bort fra familier med småarter (apomikter).

Græsserne har meget reducerede og enkle blomster. Blosteret (kron- og bægerblade) er helt forsvundet. Blomsten består altså af (i reglen) 3 støvdragere og en frugtknude med (i reglen) 2 grifler.

Frugten er en nød, som kaldes et korn, hvor frugtens skal er helt sammenvokset med frugtvæggen (dette forhold er enestående for græsfamilien).

Den enkelte blomst er omgivet af 2 inderavner, der er højblade og funktionelt på mange måder erstatter de bortreducerede blosterblade. Inderavnerne kan i nogle tilfælde være sammenvoksede med det modne korn.

Mellem blomsten (støvdragere + frugtknude) og inderavnerne sidder 2 små svulmeskæl, der ved blomstring svulmer op og udspærrer dækbladene (inderavnerne) fra blomsten, så den bliver eksponeret og kan bestøves og afgive pollen. Efter blomstringen svinder svulmeskællene ind, så eksponeringen ophører.

Alle græsser har vindbestøvning, og mange græsser er selvsterile, dvs. kan ikke befrugtes af eget pollen.

Blomsterne er samlet i små blomsterstande, som kaldes småaks. Hvert småaks består af et antal blomster hver med 3 støvdragere, frugtknude med 2 grifler samt 2 inderavner. Småakset omgives af 2 yderavner, som er reducerede højblade. De 2 yderavner er ofte forskellige, og man skelner mellem nedre og øvre yderavne. - Småaksene kan være 1, 2 eller mangeblomstrede.

Småaksene er oftest samlet i en større, samlet blomsterstand, hvor man skelner mellem 3 hovedtyper:

Duskgræsser: Blomsterstandens hovedgrene er lange, så småaksene er langt fjernede fra hinanden (f.eks. Rapgræs, Hvene og Bunke).

Topgræsser: Blomsterstandens hovedgrene er korte, så småaksene sidder tæt (f.eks. Gulaks).

Aksgræsser: Småaksene sidder direkte på et fælles aks på stråets øverste halvdel (f.eks. Rajgræs).

Der er overgange mellem de 3 hovedtyper.

Bladet er i reglen aflangt og tilspidset. Det går ved stænglen over i en bladskede, der omslutter stænglen, men i reglen ikke er sammenvokset omkring den. Hos hejreslægterne er bladskeden dog rørformet sammenvokset omkring stænglen, hvilket er karakteristisk for dem.

På overgangen mellem bladplade og bladskede sidder en lille bleg hinde, skedehinden, hvis form ofte er vigtig for artsbestemmelsen. Skedehinden kan i sjældnere tilfælde være næsten fraværende eller opsplittet til en hårkrans (hos f.eks. Tagrør, Blåtop og Tandbælg).

Græssernes frø er ofte meget stivelsesholdige, og familien rummer vores vigtigste fødeplanter som kornarterne. De er hovedernæringen for vigtige husdyr som køer, får, geder og heste). Nogle arter, som f.eks. Bambus har andre vigtige anvendelser i vores kultur.

Græsserne rummer vel nok de individrigeste arter af karplanter på Jorden. Deres økologiske betydning er meget stor.