Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Tandbælg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tandbælg er en flerårig, tueformet grågrøn græs, hvis strå rager indtil ca. 40 cm op. Stråene er stive og med 3-5 knæ, mere eller mindre knæbøjede ved basis. Bladene er indtil 3 mm brede, ru, stive, flade til noget rendeformede og spredt hårede med lange udstående fine hår ved basis.

I stedet for skedehinde på overgangen mellem blad og bladskede findes en rand af ganske fine, korte hår. Top-pen er indtil 5 cm, med oprette grene og noget sammentrængt. Hver gren bærer indtil 3 småaks. Småaksene er indtil 12 mm, stakløse og med 2-5 blomster; de er lyst strågule til grønbrune.

Småaksenes dækblade (yderavner) er med håret basis og har 3 tænder i spidsen, hvilket har givet arten dens danske navn.

Kornene har 2 olielegemer som en tilpasning til myrespredning.

Som noget helt særligt for græsser har Tandbælg næsten altid 1-få små, blege småaks ved stråets basis; disse småaks kan ses, når man skiller de visne bladskeder ad.

Tandbælg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Forveksling

: Tandbælg er ikke meget iøjnefaldende, men er let at kende, når man har den i hånden, på kransen af fine hår i skedehindens sted, de 3-tandede yderavner og småaksene ved stråets grund.

Nogle få andre vilde danske græsser har også hårkrans i skedehindens sted, men disse er visuelt så forskellige fra tandbælg, at forveksling ikke bør kunne ske.

Det drejer sig om Tagrør, Blåtop og arter af Spartina (Vadegræs). Blåtop kan godt findes på samme biotoper, men kendes let på sin kraftigere vækst, mørkviolette top og på, at den kun har 1-2 knæ nederst på strået.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på karakteristiske biotoper i Vest- og Nordjylland, i Nordsjælland og på Bornholm. Ellers forekommer den hist og her. I intensive landbrugsområder findes den ofte kun på småbiotoper som gravhøje.
Tandbælg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tandbælg blomstrer juni-juli. Den kan være svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Tandbælg baseret på Naturbasens observationer:
Tandbælg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tandbælg - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig, tueformet græs, hvis korn spredes af myrer, som efterstræber de 2 olieholdige vedhæng på kornet. I Nordeuropa bestøver blomsterne sig selv, mens de er indesluttet af avnerne, og ofte mens toppen endnu befinder sig i bladskeden og ikke har foldet sig ud.

Kornene falder enkeltvis ud af småakset omsluttet af dækbladene og spredes så af myrer. Småaksene ved stråets grund udvikler så at sige altid spiredygtige frø.

Længere sydpå kan Tandbælg også have vindbestøvning; de planter der har dette, har så mere udbredt top og større støvknapper.

Det latinske slægtsnavn Danthonia er efter et personnavn; det samme gælder slægtssynonymet Sieglingia, som er efter den tyske botaniker Siegling. Artsnavnet decumbens betyder ”nedliggende” og sigter til, at stråene ofte er nedliggende ved grunden og knæbøjet opstigende.

Levested

: Tandbælg vokser på mager og sur bund på lyngheder, overdrev og i skov. Men den har tendens til U-formet fordeling på jordbundsklasserne, kan også findes i tørre kalkkær og på kalkoverdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frede-riksen har behandlet græsfamilen, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: