:Variationen er betydelig. Frodige planter kan have en fremtræden, der meget minder om kummerformer af Eng-Rottehale.
Forveksling
:Adskillelsen fra Eng-Rottehale kan være vanskelig:
Hos Knold-Rottehale er yderavnens brod 15-25 pct af småaksets samlede længde, hos Eng-Rottehale 30-50 pct.
Knold-Rottehale har ofte noget opblæst øverste bladskede, der er tydeligt åben i kanten, og sidder ret løst omkring stænglen, hvor den ikke er opblæst og tætsluttende hos Eng-Rævehale. Men denne karakter er ofte vanskelig at iagttage.
Knold-Rottehale har ofte spredt korthåret skedehinde (fladen), hvor den er glat hos Eng-Rottehale, men denne karakter er ogsåtit vanskelig at bruge.
Det ser ud til, at kun Knold-Rottehale kan have underjordiske udløbere fra tuerne, men udløberne er langt fra altid til stede.
Danmarks Græsser angiver at Knold-Rottehale har korthårede bladskeder, hvor de er glatte hos Eng-Rottehale; men det er en karakter som er svær at bruge - især hen på sæsonen, hvor planterne har været udsat for varierende grad af afbidning, slåning og slitage.
Den er svær at adskille fra Eng-Rottehale på vegetative karakterer.
Udbredelse
:Knold-Rottehale er ret almindelig i Nord- og Nordøstjylland samt på Øerne og Bornholm, i øvrigt mindre almindelig. Desuden indgår den i frøblandinger, der udsås i vejrabatter etc.
Hvornår ses den?
:Knold-Rottehale har samme blomstringstid som Eng-Rottehales: juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Knold-Rottehale baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig græs (urt) med vindbestøvning og vindslyngspredning af frøene.
Knold-Rottehale har kromosomtal 2n=14, hvor Eng-Rottehale har 2n=42 og Eng-Rottehale er utvivlsomt opstået ud fra Knold-Rottehale, men der er nu tale om 2 adskilte arter, der ikke krydser.
Det latinske artsnavn "nodosum" betyder "knudret" og hentyder til den opsvulmede nedre stængel; det samme gør det danske navn "knold". Navnebetydningen er i øvrigt den samme som hos Eng-Rottehale.
Levested
:Den forekommer naturligt på tørre, gerne kalkprægede skrænter, hvor forholdene ikke er alt for næringsrige. Man skal være opmærksom på, at den også indgår i udsåede græsblandinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
