:Glat Rottehale har tueformet vækst, og der er ofte meget korte underjordiske udløbere. Stråene bliver indtil 60 cm. høje.
Bladene er indtil 20 cm. lange og indtil 5 mm. brede og med ret karakteristiske hvidlige kanter, der er tydeligt ru.
Småakset har som hos andre arter i slægten 1-blomstret og har 2 lige store yderavner, der hver har en tydelig brod, så småakset fretræder "2-spidset"; yderavnernes ryg er kort stivhåret, ikke langhåret som hos Eng- og Knold-Rottehale.
Blomsterstanden er en dusk, der til forskel fra forholdene hos andre arter i slægten er tydeligt grenet (ses let ved at bøje den over en finger).
:Glat Rottehale kan let kendes fra andre arter i slægten på den grenede dusk. Den kan have en vis overfladisk lighed med arter af Rævehale. men disse har knæbøjet stak fæstnet til yderavnens ryg og er uden den lange brod på hver af yderavnerne, som får småakset til at fremtræde 2-spidsede.
Udbredelse
:Det er en sydøstlige art, som henregnes til gruppen skovsteppearter. I Danmark er den temmelig sjælden på Sjælland og i dele af Fyn og Nord- og Nordøstjylland. Ellers er den sjælden eller fraværende.
Hvornår ses den?
:Glat Rottehale blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Glat Rottehale baseret på Naturbasens observationer:
:Glat Rottehale blomstrer maj-juni. Den har som de øvrige arter i slægten vindbestøvning og vindslyngspredning af frøene.
Det latinske artsnavn "phleoides" betyder "rottehaleagtig", hvilket jo ikke er forkert, når man ved Rottehale forstår en græsslægt. Det danske artsnavn "glat" hentyder til, at planten er helt eller næsten uden hår, hvad de øvrige arter i slægten dog også ofte er.
Levested
:Den findes typisk på næringsfattigt og ofte kalkholdigt overdrev og andre typer af næringsfattigt, ugødsket græsland. Den vokser ikke sjældent på kæmpehøje.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
