:En meterhøj stærkt tueformet græs. Stråene er stift oprette, glatte til svagt ru.
Bladene er 4-6 mm. brede og har sædvanligvis korthårede bladnerver. Bladene er flade eller - ofte - indrullede, især de ældste i tuen. Sædvanligvis er bladene ret svagt randhårede og bladskederne spredthårede. Bladskederne er rørformet sammenvoksede, som tilfældet er for Hejre-slægterne, men denne karakter er svær at bruge på ældre eksemplarer.
Blomsterstanden er en ret tæt top af stift oprette småaks, hvor småaksene har ru stilke.
Småakset er lancetformet med indtil 14 blomster. Det er svagt sammentrykt, men uden køl. Alle småaks bærer en tydelig 5-10 mm. lang stak på dækbladet; stakken er ret eller svagt bøjet, men ikke knæbøjet.
:Opret Hejre er en ret karakteristisk art. Af lidt fjernere forvekslingsmuligheder er der Stakløs Hejre, som har krybende jordstængel og udløbere, og ikke på nogen måde er tueformet; den er som navnet siger stakløs, men kan dog have korte, rudimentære stakke.
Enghavre, som kan findes på samme biotoper som Stakløs Hejre, er også tæt tueformet og har ret stift oprette strå med stakke. - Enghavre kan især som ung kendes på de på oversiden blågrønne og rendeformede blade. - Enghavre har meget længere, tydeligt knæbøjede stakke, færre (3-7) blomster i småakset og ret lang, but skedehinde; Opret Hejre har ikke-knæbøjede stakke og helt kort, savtakket skedehinde.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig sjælden på Øerne og i Øst- og Nordjylland, især i kalkrige egne.
Hvornår ses den?
:Opret Hejre blomstrer juni-juli. Ikke-blomstrende tuer er ret lette at genkende, når man har gjort sig fortrolig med arten.
Tidsmæssig fordeling
af Opret Hejre baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne. Ved modenhed falder kornet af sammen med det stakbærende dækblad og forblad, og kan hænge ved dyrepelse etc. og blive spredt på den måde.
Opret Hejre er kommet til Danmark med importerede frøblandinger er er spredt via disse ud i naturen. Den er kendt fra 1801 og frem. Den har dog aldrig - modsat f.eks. den også importerede Draphavre - været særlig almindelig i landet. - Den blev f.eks. udsået på Københavns Vestvold (Vestenceinten), hvor den flere steder var talrig frem til ca. 1980; den er nu stort set forsvundet p.g.a. tilgroning.
Etymologi:
Det latinske slægtsnavn Bromopsis (= bromus-agtig) er afled af Bromus, som var det gamle fælles slægtsnavn for Hejre-slægten, der siden er blevet splittet op i flere slægter. Bromus af afledt af græsk bromos, der skal betyde noget i retning af "stinkende", "fækalieagtig" - sammenhængen er ikke umiddelbart forståelig.
Det danske "Hejre" har ikke noget med fuglen hejre at gøre; det kan måske forklares ved at være afledt af "hår" forstået som hårene i en hestehale, hvor der sammenlignes med blomsterstandens buskede udseende.
Det latinske erecta betyder "opret", som jo også er det danske artsnavn.
Levested
:Kalkholdig bund på overdrev, vejskrænter, baneskråninger etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
