:Vejformer i indlandet stammer ofte fra importerede frøkilder og er lidt mindre kraftige end vores oprindelige Strand-Svingel.
Der forekommer krydsninger med Kæmpe-Svingel og Eng-Svingel, som er intermediære og sjældne.
Forveksling
:Strand-SVingel kan i reglen kendes alene på størrelsen. Den kan dog forvekses med kraftige former af Eng-Svingel. Men er man i tvivl, så har Strand-SVingel længste yderavene af omtrent halvdelen af småaksets længde, hvor den er højst 1/3 af denne længde hos Eng-Svingel.
Strand-Svingel har skedelukket ("svingeltænderne") fint hårede, hvor de er glatte hos Engsvingel.
S
Udbredelse
:Almindelig langs kysterne i Østdanmark og efterhånden også almindelig langs veje, på ruderater etc. i indlandet - det sidste sted ofte i en mindre kraftig form, der formentlig stammer fra indførte frøkilder.
Den er lidt mindre hyppig mod vest og nord i landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli, men de kraftige tuer er iøjnefaldende det meste ar året.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Svingel baseret på Naturbasens observationer:
Svingel brugtes oprindeligt om Giftig Rajgræs - Lolium temulentum - hvis gift kan forårsage svimmelhed ("svinge" kan betyde "dingle"). Det latinske navn festuca betyder simpelthen "græsstrå".
Arundinacea bedtyder "lignende Arundo", som er en meget høj græsart hjemmehørende i Sydeuropa.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
