:Et indtil meterhøjt udpræget tueformet græs. Blade og strå er uden hår, men mere eller mindre ru.
Bladene er rendeformede, ru på kanten og blågrønne på oversiden - i alt fald som unge.
Bladskederne er som unge lukkede som hos Hejre-slægterne, men splitter snart op.
Toppen er tæt, næsten duskagtig, kun lidt mere udspærret under blomstringen.
Småaksene 3-7 blomstrede er purpurbrogede og der er 1-2 mm. lange hår på småaksets akse (rachilla). Alle blomster, undtagen de rudimentære, har en knæbøjet stak.
:På ældre mere eller mindre indtørrede planter kan man ikke elle kun vanskeligt se den blågrønne farve på oversiden af de rendeformede blade, som man så let spotter yngre planter på.
Forveksling
:Eng-Havre kendes på den tueformede vækst og de rendeformede, på oversiden blågrønne blade - samt den ret sammenknebne top, hvor alle blomster i de 3-7 blomstrede småaks har stak.
Draphavre er også tueformet, men har sædvanligvis kun 2 veludviklede blomster i småakset, og kun 1 af blomsterne har veludviklet stak. Draphavre har sølvskinnende top og småaksene sidder flere i samme etage, hvad de ikke gør hos Enghavre. Draphavre har heller ikke håret akse i småakset.
Dunet Havre vokser i meget løsere tuer og har blade og bladskeder, der er blødhårede. Dunet Havre har kun 2-3 (sædvanligvis 2) stakbærende blomster i småakset. Dunet Havre har but skedehinde, hvor den er spids hos Enghavre (men den karakter kan være vanskelig at bruge på lidt ældre planter).
Den kan måske også forveksles med Opret Hejre, der også står i tætte tuer og kan findes på samme voksesteder som Enghavre. Men Opret Hejre har flere blomster i småakset (4-14), kortere stak der ikke er knæbøjet og hårede bladskeder.
Udbredelse
:Hist og her til temmeligt almindelig i egne med kalkrig jordbund, ellers ret sjælden. Hyppigheden ser ud til at være vigende.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Havre baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
