:Flerårig, løst tueformet græs med indtil 1,8 meter lange strå med nikkende blomsterstand.
De parvise topgrene har for de flestes vedkommende et lille skæl ved grunden.
Toppens grene sidder for de flestes vedkommende parvis, i alt fald de nedre, og hver gren bærer mere end 2 småaks.
Småakset er glat med stakbærende, ru avner , med 4-11 blomster, og yderavnerne er kølede.
Bladene er 6-16 mm. brede, lange og hængende og blødhårede, hvad også Bladskederne er.
Bladskederne er rørformet sammenvoksede, som tilfældet er for ater i denne slægt og de andre slægter, som den gamle hejreslægt er splittet op i. Ved bladgrunden er der 2 tænder (skedelukke).
:Den ligner overfladisk Kæmpe-Svingel en hel del; men Kæmpe-Svingel har ikke rørformet sammenvokset bladskeder, men bladskeder med frie rande, og er helt glat. Kæmpe-Svingel har som Sildig Skovhejre tænder (skedelukke) ved bladgrunden.
Tidlige Skovhejre har glatte til svagt hårede øvre bladskeder og flere end 2 grene ved toppens nedre led, og hver af de nedre grene bærer i reglen kun 1 eller 2 småaks; det lille skæl ved topgrenenes basis er kanthåret og ikke glat som hos Sildig Skovhejre.
Udbredelse
:Hist og her i skove i morænejordsegnene.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Sildig Skov-Hejre baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
