:Som frisk med en tydelig til ret kraftig kumarinlugt (som nyslået græs eller skovmærke).
Den er flerårig med vandret krybende jordstængel og står i reglen i store bestande.
Stråene rager indtil 60 cm. op og ende i en top med udbredte grene.
Småaksene er stor, rundagtige og med ret svag køl. De er 3-blomstrede med to hanblomster og en tvekønnet blomst.
Nyeste foto. Billederne af Festgræs har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Niels Ørbæk
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:De store rundagtige småaks i forbindelse med kumarinlugten gør arten ret let at bestemme og genkende.
Der kan være en overfladisk lighed med Hjertegræs, men denne har ikke den tydelige kumarinlugt og har mangeblomstrede småaks.
Udbredelse
:På grund af tilgroning og ophør af afgræsning og opdyrkning af dens voksesteder: kalkrige græsningsenge er den blevet ret sjælden i den danske flora og har sine fleste forekomster i Nordvestjylland og omkring de store vestjyske åkomplekser som Skjern Å, hvor der stadig er betydelige arealer med afgræssede enge.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer allerede april-maj.
Tidsmæssig fordeling
af Festgræs baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig græs vindbestøvning og vindslyngspredning af frøene.
Etymologi:
Hierochloe: "helligt græs" af græsk hieros: hellig og chloe: græs - på grund af dens vellugt. Festgræs forklares næsten tilsvarende: den har været brugt til at strø foran kirkedøren. Odorata er latin for vellugtende.
Levested
:Fugtige enge med kalkrig bund og næringsrigt grundvand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.