Figur 1. Enblomstret Flitteraks har rørformet sammenvokset bladskede; og den lange, spidse "torn", der sidder modsat skedehinden er en unik karakter, der gør arten let at kende vegetativt.
:Den bliver indtil 50 cm. høj og har en lidt ensidig og ret fåblomstret top af langstilkede småaks.
Småaksene er ret store og med hvælvede rødrune yderavner og grønne inderavner. Småakset har kun en frugtbar blomst foruden den golde (som fremtræder som et kølleformet legeme).
En god vejledende karakter er den lukkede rørformede, korte skedehinde med en sylformet opadrettet tand.
Nyeste foto. Billederne af Enblomstret Flitteraks har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Anni Nielsen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Enblomstret Flitteraks er en ret karakteristisk art med sin ret fåblomstrede top af langstilkede småaks i forbindelse med ikke-tueformet vækst og lange udløbere, når den er i blomst.
Er man i tvivl om artstilhørsforholdet, kan man undersøge, om skedehinden er rørformet og har en sylformet opadrettet tand.
Udbredelse
:Meget almindelig i skov og krat i Østjylland, Nordjylland, på Øerne og Bornholm. Sjælden eller fraværende vest for isens hovedopholdslinje og i Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Enblomstret Flitteraks baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den har som næsten alle græsser vinsbestøvning af blomsterne. Frøene spredes ved vindslyngspredning og ved myrespredning, idet den golde del af småakset indeholder olie, som efterstræbes af myrer, der så slæber afsted med småakset. Der er også vegetativ formering med udløbere.
Om vinteren visner stråene ned til grunden, og når man roder i jorden kan man finde de ret karakteristiske overvintrende knopper, der sidder på jordstænglen.
Etymologi:
Se Nikkende Flitteraks. Uniflora: Enblomstret, da der kun er en frugtbar blomst.
Levested
:I skov og krat, ofte i mængde, hvor der er en lettere forringelse af muldtilstanden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.