:Eng-Rørhvene er et kraftigt græs, som med sin krybende jordstængel danner grønne-mørkegrønne store bevoksninger med mange strå og mange vegetative skud.
Stråene bliver indtil 1,5 meter høje.
Småakset er 1-blomstret og med lange hår ved grunden; disse er 3-4 mm. lange og tydeligt længere end dækbladet; dette bærer en ret uanseelig ca. 1 mm. lang stak.
Bladene er indtil 40 cm. lange og grønne-mørkegrønne på begge sider; de er hårede af ca. 1 mm. lange hår på oversiden. Eng-Rørhvenes blade er slappe og ret bløde i forhold til Bjerg-Rørhvenes.
Skedehinden er ret kort, afrundet og but.
Stråene er ofte forgrenede fra de øvre bladskeder. Kun få andre danske græsser er grenede fra den øvre stængel (især Stortoppet Rapgræs, som slet ikke ligner).
Hen på sommeren dannes talrige forgrenede, rent vegetative skud, der tilsyneladende alene tjener næringsopsamling.
:Bjerg-Rørhvene har også lange hår i småakset. Bjerg-Rørhvene har stive, hårde blade, som er grågrønne på oversiden og mørkegrønne på undersiden; dens bladoversider er ikke hårede. -
Vigtigt er, at Bjerg-Rørhvene har forlænget, tilspidset skedehinde.
Tagrør har meget bredere blade og en hårkrans i skedehindens sted.
Den vanskeligste forvekslingsmulighed er vel nok med den halvsjældne Stivtoppet Rørhvene, der også har afrundet skedehinde: denne har tydeligt mere sammentrængt blomsterstand og hårene i småakset er tydeligt kortere end dækbladene (2/3-3/4 af disses længde). Stivtoppet Rørhvene danner sjældent sluttede bevoksninger, men står langt mere spredt i terrænet.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i Østdanmark, lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Eng-Rørhvene blomstrer juni-august. Når man har gjort sig fortrolig med planten er bevoksningerne lette at genkende uden for blomstringstiden.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Rørhvene baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, med vindbestøvning af blomsterne. Frøene spredes ved vindslyngspredning og evt. med græssende dyr og hø.
Om betydningen af slægtsnavnet, se Bjerg-Rørhvene. Det videnskabelige artsnavn "canescens" betyder grålig og sigter til det grålige skær, som bevoksningerne får p.g.a. de lange hår i blomsterstanden. Det danske artsnavn er selvforklarende.
Levested
:Ret næringsrig, fugtig bund i rigkær, tørveenge, ved søbredder o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
