Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Torben Ebbensgaard
    Foto: Torben Ebbensgaard

Atlas

: Eng-Rørhvene overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Eng-Rørhvene er et kraftigt græs, som med sin krybende jordstængel danner grønne-mørkegrønne store bevoksninger med mange strå og mange vegetative skud.

Stråene bliver indtil 1,5 meter høje.

Småakset er 1-blomstret og med lange hår ved grunden; disse er 3-4 mm. lange og tydeligt længere end dækbladet; dette bærer en ret uanseelig ca. 1 mm. lang stak.

Bladene er indtil 40 cm. lange og grønne-mørkegrønne på begge sider; de er hårede af ca. 1 mm. lange hår på oversiden. Eng-Rørhvenes blade er slappe og ret bløde i forhold til Bjerg-Rørhvenes.

Skedehinden er ret kort, afrundet og but.

Stråene er ofte forgrenede fra de øvre bladskeder. Kun få andre danske græsser er grenede fra den øvre stængel (især Stortoppet Rapgræs, som slet ikke ligner).

Hen på sommeren dannes talrige forgrenede, rent vegetative skud, der tilsyneladende alene tjener næringsopsamling.

Eng-Rørhvene
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Ebbensgaard

Forveksling

: Bjerg-Rørhvene har også lange hår i småakset. Bjerg-Rørhvene har stive, hårde blade, som er grågrønne på oversiden og mørkegrønne på undersiden; dens bladoversider er ikke hårede. -

Vigtigt er, at Bjerg-Rørhvene har forlænget, tilspidset skedehinde.

Tagrør har meget bredere blade og en hårkrans i skedehindens sted.

Den vanskeligste forvekslingsmulighed er vel nok med den halvsjældne Stivtoppet Rørhvene, der også har afrundet skedehinde: denne har tydeligt mere sammentrængt blomsterstand og hårene i småakset er tydeligt kortere end dækbladene (2/3-3/4 af disses længde). Stivtoppet Rørhvene danner sjældent sluttede bevoksninger, men står langt mere spredt i terrænet.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i Østdanmark, lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Eng-Rørhvene - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Eng-Rørhvene blomstrer juni-august. Når man har gjort sig fortrolig med planten er bevoksningerne lette at genkende uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Rørhvene baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Rørhvene - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Rørhvene - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, med vindbestøvning af blomsterne. Frøene spredes ved vindslyngspredning og evt. med græssende dyr og hø.

Om betydningen af slægtsnavnet, se Bjerg-Rørhvene. Det videnskabelige artsnavn "canescens" betyder grålig og sigter til det grålige skær, som bevoksningerne får p.g.a. de lange hår i blomsterstanden. Det danske artsnavn er selvforklarende.

Levested

: Ret næringsrig, fugtig bund i rigkær, tørveenge, ved søbredder o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: