Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Henrik Bruun
    Foto: Hans Henrik Bruun
  • Fotograf: Søren Vinding
    Foto: Søren Vinding
  • Fotograf: Ole B. Lyshede
    Foto: Ole B. Lyshede

 Figur

Atlas

: Spidshale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Spidshale har indtil 20 cm høje, ofte knæbøjede strå, der kan være grenede ved grunden.

Den spottes lettest på de ret iøjnefaldende og ret store lyse støvknapper, når disse er fremme.

Blomsterstanden er et aks, hvor der sidder et endestillet småaks i spidsen, og småaksene i øvrigt sidder i 2 rækker og alternerer (d.v.s. ikke sidder modsat). Småaksene (bortset fra det endestillede) er indsænket i hovedaksen og er enblomstrede.

Akset er leddelt med 1 led under hvert småaks, og ved modenhed brækker akset itu ved leddene.

Bladene er 2-6 cm lange og 1-2,5 mm brede, udbredte til ret indrullede.

Støvknapperne er ret store, 2-3,5 mm, hvide til gullige eller violette, og "lyser" ret tydeligt, når de er fremme.

Frugten er ca. 3 mm lang og med et bredt hindeagtigt vedhæng foroven.

Spidshale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Vinding

Forveksling

: Spidshale er en såre karakteristisk art og kan med aks ikke forveksles med andre danske planter bortset fra et par sjældne indslæbte arter fra slægten.

Men den er svær at få øje på, grænsende til det umulige, når den ikke har aks. Lettest er den at opdage, når den er i blomst, og de ret store lyse støvknapper træder frem mod grøn eller mørkere baggrund.

Ifølge Danmarks Græsser (se litteraturlisten) er følgende andre arter fra slægten fundet indslæbt med fuglefrø m.v. De findes næppe på samme biotoper som Spidshale:

P. filiformis (Roth) C.E. Hubb, som adskilles fra Spidshale ved at yderavnerne har tydeligt vinget køl.

P. pycnantha (Hack) C. E. Hubb som har længere, indtil 9 mm lange yderavner, der er ca. 1,5 x så lange som hovedaksens ledstykker (ca. af samme længde som ledstykkerne ved Spidshale).

Udbredelse

: Arten er ret sjælden, men sikkert ofte overset. Men biotoperne - lysåbne voksesteder på strandenge - bliver sjældnere og sjældnere.
Spidshale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Spidshale blomstrer juni-juli og er svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Spidshale baseret på Naturbasens observationer:
Spidshale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spidshale - månedlig fordeling

Biologi

: Spidshale er en enårig græs, der er afhængig af lysåbne forhold, især græsning. Frugterne spredes med vand og vind.

Det videnskabelige Artsnavn strigosa kommer af latin: strigosus = børstehåret.

Det danske navn er selvforklarende.

Levested

: Sandet eller leret lysåben bund på strandenge, evt. helt ude i opskylzonen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN`s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: