:Ligner Almindelig Hundegræs meget. Indtil 90 cm høj. Løst tuedannende med korte udløbere fra tuen. Toppen er langt 3-kantet, længere 3-kantet end hos Almindelig Hundegræs. Småaksene er 5-6 blomstrede og med kølede avner. Bladskederne er kølformede sammentrykte. Bladfarven er græsgrøn med gråligt skær. Dækbladene har glat eller ru, ikke håret, køl og er sylformede uden tydeligt afsat spids.
:Den eneste forvekslingsmulighed er med Almindelig Hundegræs, som også er hyppig i skove. Den vigtigste skelnekarakter er dækbladene, som er ru (dvs. med meget korte, børste- eller knopformede udvækster) hos Skov-Hundegræs og tydeligt håret hos Almindelig Hundegræs; yderavnerne er sylformede hos Skov-Hundegræs, og med ret tydeligt afsat brodspids hos Almindelig Hundegræs (karakterne kan ses med det blotte øje eller med en almindelig botanikerlup).
Når man har arterne ved siden af hinanden virker Skov-Hundegræs mere græsgrøn og har en meget graciøsere top. Skov-Hundegræs har 5-6 blomster i småakset, hvor Almindelig Hundegræs har 3-4.
Man kan ofte ikke skelne Skov- og Almindelig Hundegræs tilstrækkeligt sikkert fra hinanden i felten, når man ikke kan se, om dækbladenes køl er håret eller ej. Med noget træning kan man dog i reglen genkende den på det sylformede dækblad. Hen på sæsonen vil hårene på avnen ofte være helt eller delvis slidt af hos Almindelig Hundegræs, der må man forlade sig på, om avnen er ret tydeligt afsat spids (Almindelig Hundegræs) eller er jævnt tilspidset syl- eller dolkformet.
Udbredelse
:Den findes hist og her i skove i Østdanmark, men dens hyppighed er sikkert undervurderet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli, men kan næppe kendes sikkert i felten fra Almindelig Hundegræs, når man ikke kan se de ru, ikke hårede, avner.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Hundegræs baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne har spidse avner, som kan hænge ved dyrepelse mv. og spredes også ved vindslyngspredning.
Det latinske slægtsnavn Dactylis kommer af græsk daktylos = finger og hentyder til blomsterstandens fingerformede lapper.
Det danske slægtsnavn Hundegræs hentyder til, at græsset ofte ædes af hunde (af hensyn til fordøjelsen), og er evt. også nedsættende ment: en grov, ikke så køn græs uden den store foderværdi (hvilket i øvrigt er forkert).
Almindelig Hundegræs har dobbelt så mange kromosomer som Skov-Hundegræs. De er på Fugleognatur.dk anført som underarter af samme art, men bør nok have artsrang. Krydsninger mellem dem er så vidt vides ikke registreret.
Levested
:Halvskygget, næringsrig bund i åbne bøgeskove, gamle parker o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
