Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hannah Holck Rosenberg
    Foto: Hannah Holck Rosenberg
  • Fotograf: Henry Nielsen
    Foto: Henry Nielsen
  • Fotograf: Henry Nielsen
    Foto: Henry Nielsen

Atlas

: Stortoppet Hvene overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stråene kan bliver meterhøje og er helt eller næsten glatte.

Blomsterstanden er rigtgrenet, udbredt-ægformet under blomstringen og siden mere sammentrængt.

Småaksene er enblomstrede og violetgrønlige. Dækbladet er uden eller med en meget lille stak.

Væksten er tæppeformet, og planten breder sig med underjordiske, ret tykke, gullige udløbere, som altid har langt mere end 3 lavblade. - Stråene står ikke tæt sammen, men i reglen med næsten samme indbyrdes afstand, når det gælder bevoksninger af planten.

Skedehinden er but og ret lang, 2-6 mm., og når den er typisk udviklet er den frynset-takket i randen.

Bladene er indtil 8 mm. brede og mørkegrønne, bredere end hos de øvrige hvener.

Planten fremtræder oftest tydeligt kraftigere i væksten end Almindelig Hvene og Kryb-Hvene.

Stortoppet Hvene
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Cecilie Knudsen

Variation

: Skedehinden kan være mere eller mindre ødelagt, så den ellers karakteristiske takkede rand ikke fremtræder tydeligt.

Forveksling

: Kryb-Hvene, der undertiden ligner en del, har ret spids, ikke-takket skedehinde, og lange, rodslående, overjordiske udløbere; hvis den har underjordiske udløbere, er disse helt korte og med højst 3 lavblade (langt flere hos Stortoppet Hvenes udløbere).

Almindelig Hvene adskilles let på den meget korte, but-afskårne skedehinde (meget bredere end lang) og lyse, hvidlige, underjordiske udløbere uden gulligt skær.

Hunde-Hvene og Sand-Hvene kendes på, at dækbladet i småakset har tydelig stak.

Arter af Rørhvene (Calamagrostis) har hår af varierende længde forneden på småaksets stilk (rachilla) og er betydeligt grovere i væksten.

Nøgle til danske arter afHvene-slægten:

1A: Meget kort skedehinde, som er meget bredere end lang:

Almindelig Hvene.

1B: Skedehinde forlænget, mindst så lang som bred: til 2.

2A: Småaks med tydelig stak:

til 3.

2B: Småaks uden - eller med meget lille -stak:

til 4.

3A: Planten breder sig med overjordiske - ofte forgrenede - udløbere, der ved leddene har totter af korte sideskud og disses blade. Underjordiske udløbere mangler. Skedehinde på blomstrende skud but. Ofte relativ fugtige voksesteder: Hunde-Hvene.

3B: Planten breder sig med underjordiske udløbere med mange hvide lavblade. Rent overjordiske udløbere mangler. Skedehinde på blomstrende skud spids. Sædvanligvis mere tørre voksesteder:

Sand-Hvene.

4A: Lange overjordiske udløbere. Eventuelle underjordiske udløbere er korte, med højst 3 lavblade. Skedehinde forlænget, but, men ikke takket:

Kryb-Hvene.

4B: Uden overjordiske udløbere, men med underjordiske, ret tykke, gullige udløbere med langt mere end 3 lavblade. Skedehinden takket-frynset: Stortoppet Hvene.

Udbredelse

: Almindelig i hele Danmark, bortset fra de mest næringsfattige områder. I nogle egne er den meget almindelig.
Stortoppet Hvene - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stortoppet Hvene blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Stortoppet Hvene baseret på Naturbasens observationer:
Stortoppet Hvene - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stortoppet Hvene - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt (hemikryptofyt), hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden og hvis frø spredes ved vindslyngspredning. Der er en effektiv vegetativ formering med udløbere.

Om betydningen af navn m.v., se under Kryb-Hvene.

Stortoppet Hvene har været dyrket, og er spredt derudfra.

Levested

: Mere eller mindre næringsrig bund ved vejkanter, i krat, grusgrave, brakmarker, markkanter, haver, ruderater m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFNs Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: