Bladene er 1-3 mm. brede, i reglen flade, men kan være indrullede på rent vegetative skud.
Væksten er mere eller mindre tueformet og planten fremtræder grågrøn.
Skedehinden er forlænget, tilspidset på de aksbærende skud, but på de vegetative skud.
Blomsterstanden er under blomstringen aflangt-ovalt udbredt, før og efter blomstringen sammenkneben.
Småaksene er 1-blomstrede og dækbladet bærer en tydelig 2-4 mm. lang, knæbøjet stak.
Planten har underjordiske, hvidlige udløbere med mange hvidlige lavblade. Fra udløberne udgår ekstravaginalt siddende (d.v.s. forgrenet uden for bladskederne) skud. Overjordiske udløbere mangler.
Nyeste foto. Billederne af Sand-Hvene har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Jørgen Christiansen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Hunde-Hvene, se også denne!
Hunde-Hvene overjordiske udløbere, der er intravaginalt forgrenede (d.v.s. forgrenet inden for bladskedern) og mangler underjordiske udløbere. Desuden har Hunde-Hvene but skedehinde på de aksbærende skud.
Se nøglen til Hvene under Stortoppet Hvene!
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig i Nord-, Midt- og Vestjylland og på Bornholm - ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Sand-Hvene blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Sand-Hvene baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt (hemikryptofyt), hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden, som det er tilfældet for andre græsser og evt. ved epizoisk spredning p.g.a. dækbladets knæbøjede stak, som kan hænge ved dyrepelse etc. Desuden har planten vegetativ formering ved de underjordiske udløbere.
Om betydningen af det videnskabelige og danske slægtsnavn se Almindelig Hvene!
Det latinske artsnavn "vinealis" betyder "hørende til vin/vinmarker" og hentyder til, at arten sydpå kan være et hyppigt ukrudt i vinmarker. Det danske artsnavn hentyder til plantens sandede voksesteder.
Levested
:Tør, soleksponeret, næringsfattig bund i heder, grusgrav, på vejkanter etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.