:Tæppegræs har indtil ca. 1/2 meter høje strå og karakteristisk korte, brede blade med kappeformet spids.
Hele planten, inklusive bladene, er mat lysegrøn.
Bladene er korte på udløberne og skuddene: 5-10 cm. x 3-12 mm. og noget længere, indtil 25 cm., på hovedstænglen; de har kappeformet/bådformet spids.
Bladskederne er delvis rørformet sammenvoksede (ca. halvt op) som i hejreslægterne. De er glatte, sammentrykte og kølede.
Blomsterstanden er en top, som bliver indtil ca. 20 cm. lang. Toppens sidegrene er iøjnefaldende vandret udspærrede, omtrent som hos Udspærret Annelsgræs (Puccinellia distans).
Småaksene er ca. 4 mm. lange. stakløse, ovale, 1-3-blomstrede, grønne til gulbrune og ofte med et violet skær. Dækbladene er 2-3 mm. lange og 3-nervede. Yderavnerne af på karakteristisk vis af forskellig størrelse, hvor den nedre er ca. 1 mm. lang og den øvre 2-2,5 mm.
Den danner tætte bevoksninger ved hjælp af sine lange rodslående udløbere, ofte danner den karakteristiske tæpper ud over vandfladen.
:Når man har lært Tæppegræs at kende, genkender man den let visuelt, ofte på betydelig afstand. Der er flere græsser, der kan vokse i tæpper på fugtige steder og ud over vandfladen, men de har ikke de korte, brede blade med kappeformet/bådformet spids. (Tandet Sødgræs, der også vokser fugtigt, har også korte blade, men de er blågrønne og uden den kappeformede spids; småaksene er mangeblomstrede og planten giver et helt andet helhedsindtryk).
Overfladisk kan den måske forveksles med især Kryb-Hvene og Knæbøjet og Gul Rævehale, men de 2 sidste er duskgræsser (eller rettere: med en tæt sammentrængt, næsten aksagtig dusk) og ingen af dem har blade med kappeformet spids.)
Udbredelse
:P.g.a. den intensive landbrugsdrift og aftagende kreaturgræsning er Tæppegræs efterhånden ret sjælden i Danmark. - Hyppigst ser den ud til at være i Thy og Vendsyssel.
Hvornår ses den?
:Tæppegræs blomstrer juni-august. Den er ret let at kende vegetativt uden for blomstringstiden (våde voksesteder, brede blade, kappeformet bladspids og tæppeformet vækst).
Tidsmæssig fordeling
af Tæppegræs baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, der som næsten alle andre græsser har vindbestøvning af blomsterne. Frøene (nødder som hos andre græsser) spredes ved vindslyngspredning og med vand.
Det videnskabelige slægtsnavn "Catabrosa" kommer af græsk "katabrosis", som betyder "opæden", "nedsvælgen" og hentyder til, at planten ædes med begærlighed af kvæget p.g.a. dens kødfulde, saftige konsistens. Artsnavnet "aquatica" betyder "voksende i vand".
Det danske navn "Tæppegræs" hentyder til at den danner, store sammenhængende græstæpper på våde steder, ofte ud over vandfladen.
Levested
:Lysåbne, våde, næringsrige, dyndede steder ved væld, i grøfter, branddamme o.s.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
