:En flerårig løst tuet skovgræs med indtil 1,5 meter høje strå, der har mørkebrune knæ og forneden med purpurrøde bladskeder.
Mange af toppens hovedgrene sidder parvis.
Bladene er mørkegrunde, ca. 1 cm. brede og slappe og hængende; ved grunden omslutter de stænglen med meget tydelige, store krumme bladtænder kaldet skedelukke (ikke at forveksle med "svingelører", der ses på de "små" svingler som Rød og Fåre-Svingel, og som er lodrette forlængelser opad fra siderne af bladskeden).
Bladskederne er glatte.
Toppen har lange, tynde og hængende grene. Småaksene er langstakkede og med 4-8 blomster.
:Den mest oplagte forvekslingsmulighed er vel Sildig SkovHejre, som har lukkede, sammenvoksede, hårede bladskeder, men også tydelige tænder ved bladgrunden og mange parvise hovedgrene i toppen.
Tidlig Skovhejre har lukkede, hårede bladskeder, og ikke parvise hovedgrene i toppen. Den har også skedelukke (bladtænder).
Blandt de bredbladede svingelarter bemærker man:
Skov-Svingel har en masse blegbrune bladskeder uden bladplade ved grunden og ingen bladtænder (intet skedelukke) og har desuden stakløse småaks.
Strand-Svingel vokser i tætte tuer, har ligeledes tydelige tænder (skedelukke), men stakløse småaks, og den har hår på randen af skedelukket.
Strand-Svingel og Eng-Svingel har stakløse eller næsten stakløse småaks.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Kæmpe-Svingel baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
