:Ret tueformet græs med indtil 120 cm lange strå. Under blomstringen er toppen udspærret, senere mere sammenkneben.
Småaksene er sølvfarvede og toblomstrede. Den nedre blomsts dækblad bærer en indtil 20 mm lang stak. Den øvre blomst mangler i reglen stak eller har kun en meget kort.
Stråene er glatte, eller svagt hårede ved knæene, skinnende og med 3-5 knæ.
Toppen er sølvskinnende med ofte violet tone.
Bladene er indtil 7 mm brede.
Skedehinden er 1-3 mm og but.
Rødderne er orange. Hvis man graver planten op, er de orange rødder en nyttig bestemmelseskarakter
:Der skal findes en var. bulbosa af Draphavre med opblæste, kugleformede nedre dele af strået og vegetativ spredning via disse dannelser.
I blomst kan den forveksles med arter af havre (Avena), men disse har i reglen mere end 1 stak i blomsten (Dyrket havre har dog i reglen 0 eller 1 stak, men ikke sølvskinnende småaks og er heller ikke tueformet).
Eng-Havre (Helictotrichon pratensis) kendes lettest på de smallere på oversiden blågrønne og tydeligt rendeformede blade. Den er desuden meget mere udpræget tueformet end Draphavre og har stak ved alle dækblade i småakset.
Dunet Havre (Helictotrichon pubescens) har stak ved alle dækblade i småakset, og småaksets akse er håret. Plantens blade og bladskeder er udpræget blødt håret.
Almindelig Guldhavre (Trisetum flavescens) har guldskinnende, smallere top og stak på alle dækblade i akset.
Udbredelse
:Planten er indført til Danmark med frøblandinger fra Sydeuropa ca. 1890-1900, har været dyrket til høslæt m.v. og har siden bredt sig fra dyrkning. Er blevet yderst almindelig, og er nu en af Danmarks almindeligste og mest udbredte planter.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Draphavre baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
