:Farven kan variere. Når den er tydeligt blågrå i forbindelse med nedliggende vækst, er det et ret godt feltkendetegn.
De mørke strenge på avnerne er ikke så mørke, når blomsten er ung og under udvikling. Bladlængden kan variere.
Hvis den står i mere tæt vegetation, er planten ikke så tydeligt nedliggende.
Forveksling
:Den ligner andre arter af Sødgræs, bortset fra Høj Sødgræs, og kan være svær at kende fra disse samt diverse hybrider.
Manna-Sødgræs: lysegrøn og med langt tilspidsede blade. Tilspidset avne uden tænder i spidsen.
Butblomstret Sødgræs: Butte avner, der af og til kan have små tænder, men uden mørke strenge på avnerne. Strenge på avnerne når heller ikke ud i eventuelle tænder. Bladene er blågrønne, men 10-20 cm lange og langt tilspidsede.
Høj Sødgræs: 1-2,5 m høj, tagrøragtig vækst.
Hybrider: Sterile hybrider mellem Manna-, Butblomstret- og Tandet Sødgræs er ikke ualmindelige. De kan ofte (også Manna- x Butblomstret Sødgræs) have tandede avner.
Men et afgørende kendetegn for Tandet Sødgræs over for andre arter og hybrider af Sødgræs er, at den (i reglen) mørke midterribbe på avnen når ud i midtertanden, hvad den ikke gør i de andre tilfælde.
Udbredelse
:Den angives at være ret sjælden, manglende på Bornholm og flere mindre øer. Men den er sikkert ofte overset.
På gamle, fugtige og næringsrige græsningsenge, der drives natur- og miljøvenligt, mangler den sjældent. Den kan også være en ret hurtig kolonisator mange steder, hvor egnede biotoper opstår.
Hvornår ses den?
:Fra medio maj og vækstsæsonen ud. Når den ikke findes i blomst, kræver det nogen erfaring at kende den vegetativt, men det er ikke umuligt.
Tidsmæssig fordeling
af Tandet Sødgræs baseret på Naturbasens observationer:
:Blomstrer juni-juli. Som for mange andre græsser, kan blomstringen være forskudt. Selv har jeg fundet den blomstrende i begyndelsen af oktober.
Levested
:Åben, fugtig, næringstrig, leret eller dyndet, gerne optrampet bund. Den er ret græsningsafhængig. Men andet kan gøre det. Den kan. f.eks. også findes i hjulspor på åben bund. Den ses ret ofte sammen med den halvsjældne Gul Rævehale, der har noget lignende biotoper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
