:Tag-Hejre er indtil 45 cm høj og med en grenet, nikkende indtil 15 cm lang top, der er ensidigt vendt. Bladene er 2-4 mm brede og grågrønne. Stråene er tydeligt dunhårede foroven, ligesom toppens grene og aksene er det.
Toppens grene bærer hver 2-8 hængende småaks. Småaksene er 10-30 mm lange og 4-8 blomstrede. Nedre yderavne er 5-8 mm, øvre yderavne 7-11 mm. Dækbladet (inderavnen) er 9-12 mm og bærer en 10-18 mm lang stak. Støvknapperne er 0,5-1 mm.
:Den vigtigste forvekslingsmulighed er Gold Hejre; men denne har glatte strå, ru (ikke dunhårede) stilke i blomsterstanden og glatte (ikke dunhårede) småaks. Gold Hejre har tydeligt længere grene i toppen og er ofte kraftigere og højere i væksten end Tag-Hejre. Desuden har Gold Hejre kun 1 (sjældnere 2) aks på hver stilk i toppen.
Man skal også være opmærksom på forvekslingsmuligheder med sjældne, indslæbte hejrearter, som evt. kan blive mere almindelige i Danmark i årene fremover.
Stivtoppet Hejre (A. rigida) og Spansk Hejre (A. madritensis) har top med tydelig oprette grene, som er meget kortere end Gold Hejres, og større småaks.
Opret Hejre (Bromus erecta) er tydeligt tueformet og med stift opret top; dens småaks ret langstakkede kan give anledning til overfladisk forveksling. Hvis man finder en Tag-Hejre med stift opret top, bør man konsultere en flora, f.eks. Den Ny Nordiske Flora eller Hubbards Grasses eller Jens Christian Schous nye bog om Danmarks Græsser.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig sjælden på egnede biotoper landet over, hyppigst i Østdanmark og især ved og nær større byer.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli og visner hurtigt hen efter blomstringen.
Tidsmæssig fordeling
af Tag-Hejre baseret på Naturbasens observationer:
:Tag-Hejre er en enårig urt der vindbestøves, og hvor frøene spredes med vind og dyr.
Etymologi: Se Opret Hejre Tectorum betyder noget i retning af "voksende på tage" - et sted, hvor jeg selv aldrig har set den.
Levested
:Hovedbiotopen er baneterræn, byggetomter og ruderater (et ruderat er en "fyldplads" eller "losseplads", taget i udvidet betydning). Men den kan også findes på strandvolde o.a. biotoper, hvor enårige planter har gode konkurrencebetingelser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
