I modsætning til andre rørhvener er væksten udpræget tueformet og uden lange udløbere.
Bladskederne er trinde og har på højde med skedhinden en karakteristisk krans af hår. Skedehinden er but og 1-3 mm. lang og ofte takket.
Bladoversiderne er lysegrønne, bladundersiderne mørkegrønne.
Småakset er 1-blomstret og dækbladet bærer en 5-10 mm. lang knæbøjet stak. Det har som andre rørhvener hår ved grunden; hos Skov-Rørhvene er hårene korte, kun 1/4-1/2 af dækbladets længde.
:Arten kendes fra andre rørhvener på den tydeligt tueformede vækst og den knæbøjede stak. Hårkransen på bladskederne ud for skedehinden er også et godt kendetegn, der adskiller den fra andre høje, tueformede skovgræsser.
Udbredelse
:Den forekommer hist og her i Nordøstjylland og Det Midtjyske Søhøjland og er ellers sjælden eller manglende.
I den nye rødliste er den karakteriseret som LC - ikke truet.
Hvornår ses den?
:Skov-Rørhvene blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Rørhvene baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt (hemikryptofyt) med vindbestøvning. Frøene spredes ved vindslyngspredning.
Det danske og videnskabelige slægtsnavn er forklaret under Bjerg-Rørhvene. Det videnskabelige artsnavn "arundicacea" betyder "rørligende", d.v.s. "som ligner tagrør".
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
