Skovbyg vokser i løse tuer, ofte med adskillige strå fra samme tue. Den har korte, underjordiske udløbere, og fra de nederste bladskeder udgår ofte rent vegetative skud.
Selve strået er glat, bortset fra de hårede knæ. Bladskederne er kølede og ru af kraftige nedadrettede, stive hår.
Bladene er på karakteristisk vis 1/2 gang vredne, så den glinsende underside vender opad. De har en tydelig lys midtnerve og 5-9 hårede sidenerver.
Blomsterstanden er et indtil ca. 12 cm. langt aks. Småaksene sidder i grupper på 3, som er er 2-radet stillede; de er 1-2 blomstrede. Dækbladene bærer en indtil 3 cm. lang tornet stak.
:Skovbyg er en såre karakteristisk art, der ikke bør kunne forveksles med andre græsser.
Udbredelse
:Skovbyg er påfaldende almindelig i et område på Midtsjælland med skove på kalkholdig bund (Store og Lille Bøgeskov, Allindelille Skov, skove omkring Sorø etc.) - eller forekommer den hist og her til temmeligt sjældent på Øerne og i Østjylland og er ellers sjælden eller manglende.
:Flerårig urt (hemikryptofyt), hvis blomster bestøves ved vindens hjælp og hvis frø spredes ved vindslyngspredning og evt. med dyr.
Det videnskabelige slægtsnavn er sammensat af "Hordeum"="byg" og "Elymus"="Marehalm". Skovbyg anses for at danne en overgang mellem bygslægten og marehalmslægten, morfologisk og genetisk.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
