:En flerårig græs med tueformet vækst. Stråene er sædvanligvis ugrenede bliver indtil 60 cm. høje og har iøjnefaldende kantstillede småaks, hvor de flade småaks smalle side vender ind mod stænglen.
Småaksene er i reglen stakløse, men kan en sjælden gang have korte stakke.
Småaksene er normalt 5-15 mm. lange og med blomsterne indtil 10 i tal. Småaksets yderavne er meget kortere end småakset og dets spids i niveau med det nærmeste dækblads spids.
Når Almindelig Rajgræs optræder vegetativt eller ses på afstand, er et vigtigt vejledende feltkendetegn det skinnende sølvagtige skær, som græsbevoksninger med meget Almindelig Rajgræs har.
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Rajgræs har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: emanuel hartung
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Den eneste vigtige forvekslingsmulighed er med Italiensk Rajgræs, som dog let kendes på, at alle småaks er langstakkede og yderavne, der er endnu kortere end en hos Almindelig Rajgræs, idet den er tydeligt kortere end end til spidsen af det nærmeste dækblad.
Kortstakkede former af Almindelig Rajgræs kan være hybrider med Italiensk Rajgræs.
Almindelig Rajgræs kan danne hybrider med Eng-Svingel, der habituelt ligner Almindelig Rajgræs, men har et varierende antal sidegrene, hvor akset hos Almindelig Rajgræs er ugrenet.
Det kendes let fra arter af Kvik på, at disse har den flade side af småakset vendt ind mod stænglen.
Udbredelse
:Yderst almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Rajgræs baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne.
Almindelig Rajgræs er en af vore vigtigste fodergræsser og plænegræsser.
Etymologi:
Slægtsnavnet Lolium betegnede i oldtiden en ondartet ukrudtsplante i kornet, der sandsynligvis var Giftig Rajgræs (L. temulentum). Det latinske artsnavn perenne betyder "vedvarende gennem hele året", af per=gennem og annus=år).
Levested
:På græsningsenge og plæner og også vildtvoksende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.