:En indtil 2 meter høj græs, hvis blomsterstand er en stor, bleggrøn eller rødviolet anløben top, som er 5-12 cm lang. Toppens grene er udstående under blomstringen og ellers ret sammentrængte.
Stråene er stive, rette, glatte og med 4-6 knæ. Bladene er flade, 10-18 mm brede, langt tilspidsede og ru på oversiden. Skedehinden er 4-7 mm lang, but og tandet-flosset.
Småakset er 1-blomstret, 5-7 mm langt og sidder i ret ensidigt samlede duske på ru grene. Yderavnen er ru og med 3 tydelige strenge. Inderavnen (dækbladet) er 3-4 mm lang, lidt tiltrykt håret og 5-strenget. Ved frømodningen bliver inderavnerne blanke, hårde og omslutter frøet som en skal (jfr. Det danske slægtsnavn ”Glansfrø”).
Rørgræs er næsten altid bestanddannende ved sin krybende jordstængel.
Båndgræs (Phalaris arundinacea var picta), som har brogede blade, dyrkes i haver for sit udseende - træffes ikke sjældent forvildet.
:Der er betydelig variation i højden. Højest bliver planten på lidt fugtig, næringsrig bund i kanten af moser o.l.
Forveksling
:Rørgræs er den græs, der på afstand visuelt mest ligner Tagrør. Den adskilles let fra Tagrør ved at have skedehinde, hvor Tagrør har hårkrans i skedehindens sted, og ved ikke at have hår i småakset som Tagrør. Den kan i øvrigt kendes fra Tagrør på den bleggrønne eller rødviolet anløbne top, hvor Tagrørs top er meget mørkere blåviolet.
Små eksemplarer kan have en ret overfladisk lighed med Almindelig Hundegræs, men denne har kølede, langt brodspidse, stivhårede avner (kun kortspidsede og højst tiltrykt hårede hos Rørgræs), 4-5 blomstrede småaks, og i reglen tydelig trekantet top. Man kan godt blive narret af, at Almindelig Hundegræs også har but-flosset skedehinde.
Udbredelse
:Meget almindelig på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland – ellers temmelig almindelig.
:Et flerårigt græs, der som andre græsser bestøves af vinden. Frøene spredes af vinden, med vand ved forårsoversvømmelser og evt. med dyr.
Slægtsnavnet Phalaris er det gamle græske navn på en græsart. Artsnavnet ”arundinacea” kommer af latin ”arundo” = ”rør”, og hentyder som det danske navn til den ret store overfladiske lighed med Tagrør.
Det danske slægtsnavn ”Glansfrø” hentyder til de hårde, blanke inderavner, der omslutter frøet som en skal.
Rørgræs anbringes i samme slægt, Glansfrø (som i Den Ny Nordiske Flora dog hedder ”Rørgræs”), som Kanariegræs – Phalaris canariensis. Kanariegræs forekommer hist og her forvildet fra fuglefrø og lignende. Det kan undre, da de to arter er meget visuelt forskellige, men Kanariegræs har meget lignende opbygning af blomsten og samme type frø, hvor inderavnen slutter om frøet som en hård, blank skal ved modenhed.
Levested
:Fugtig, næringsrig bund i kanten af moser, ved grøfter, på enge, forsømt agerjord, brakmarker, ruderater etc. Rørgræs kan dog godt gro ret tørt, men bliver da højst 1 meter høj.
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)
Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
