Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen

Atlas

: Høj Sødgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Høj Sødgræs er vores højeste græs efter Tagrør og bliver indtil 2,5 meter. Strået bærer blade højt op; de er grove, 5-10 mm tykke, glatte og jævne. Bladene er 5-15 mm brede og har ved basis 2 gulbrune, trekantede pletter; de er blanke på undersiden. Skedehinden er 2-4 mm lang og ofte med en kort brod. Toppen er indtil 40 cm lang, brungrøn, med udspærrede ru grene og ru akse. Småakset er 5-8 mm langt, gulgrønt til gulbrunt og med 4-10 blomster. Yderavnerne er højst 1/3 så lange som småakset. Støvknapperne er violette.

Høj Sødgræs har krybende jordstængel og står i store lysegrønne bestande.

Høj Sødgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten D. Nielsen

Variation

: Højden varierer meget med næringsforholdene. Højest bliver planten under meget næringsrige, eutrofierede forhold.

Forveksling

: Høj Sødgræs er en karakteristisk art, Kun 2 andre vildtvoksende græsser har lignende dimensioner og statur: Tagrør vokser ofte på samme lokaliteter, men har violet top, grågrønne blade, hår på småaksets akse og hårkrans i skedehindens sted.

Rørgræs har mere sammentrængt, bleggrøn eller lysviolet top og enblomstrede småaks. Ingen af de 2 nævnte ligner Høj Sødgræs særligt meget.

Udbredelse

: Høj Sødgræs er almindelig på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland og forekommer ellers hist og her.
Høj Sødgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Høj Sødgræs blomstrer juli-august. Den er ret let at kende uden for blomstringstiden på bevoksningernes lysegrønne til græsgrønne farve sammenholdt med deres højde.

Tidsmæssig fordeling

af Høj Sødgræs baseret på Naturbasens observationer:
Høj Sødgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Høj Sødgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Sødgræs har som de fleste andre græsser vindbestøvning. Frøene spredes især med vandstrømninger. Den er bestanddannende med sin vidt krybende jordstængel.

Det latinske slægtsnavn Glyceria er dannet af græsk: glykeros sød og hentyder til, at kornene hos flere arter smager sødt. Artsnavnet maxima betyder størst.

Levested

: Våd, næringsrig bund ved damme, søer, langs åer og kanaler. Den vokser ofte under meget eutrofierede forhold. Ofte danner den rørsump på lavt vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: