Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Willy Poulsen
    Foto: Willy Poulsen
  • Fotograf: Bjørn Jakob Andersen
    Foto: Bjørn Jakob Andersen

Atlas

: Skov-Stilkaks overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En tydeligt tueformet indtil 90 cm høj græs. Bladene er indtil 12 mm brede og langhårede; de har en tydelig hvid midtribbe. Skedehinden er indtil 4 mm lang, afrundet og uden hår på kanten.

Akset er nikkende og har indtil 10 (sjældnere 12) småaks, som sidder i 2 rader, og har den flade side vendt ind mod hovedaksen. Småaksene er indtil 30 mm lange og hårede; de øvre er siddende, de nedre stilkede.

I blomstringstiden er småaksene noget udspærrede i forhold til hovedaksen, men sjældent mere end 40-60 0. Dækbladet er 9-12 mm og korthåret; det bærer en indtil 15 mm lang stak. Støvknapperne er ret store og iøjnefaldende: ca. 4 mm lange og gullige.

Skov-Stilkaks
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Bakke-Stilkaks er ikke tueformet, men har krybende jordstængel; den har lysegrønne, påfaldende stive, og spredt hårede strå; den kendes i blomstringstiden let på, at småaksene er næsten lodret udspærrede i forhold til hovedaksen.

Vegetativt kendes Bakke-Stilkaks på at have krybende, ikke-tueformet, jordstængel og på at skedehindens kant bærer små hår, som kan ses i stærk lup.

Alm. Kvik har krybende jordstængel og meget mindre småaks, samt dækblade der er ustakkede eller kortstakkede.

På baggrund af voksestedet er Hundekvik nok den mest sandsynlige forvekslingsmulighed:

Hundekvik har meget mindre, 2-6 blomstrede, ustilkede småaks, der er ret tæt tiltrykt hovedaksen.

Udbredelse

: Skov-Stilkaks er ret almindelig på Øerne, Bornholm, i Øst- og Sydøstjylland – og ellers ret sjælden.
Skov-Stilkaks - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skov-Stilkaks blomstrer juli-august, men er ret let at bestemme vegetativt i hele vækstsæsonen pga. den tueformede vækst og de brede, hårede blade.

Tidsmæssig fordeling

af Skov-Stilkaks baseret på Naturbasens observationer:
Skov-Stilkaks - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skov-Stilkaks - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne spredes bl.a. stak, som gør dem tilbøjelige til at hænge ved dyrepelse, tøj etc.

.

Det latinske slægtsnavn ”Brachypodium” kommer af græsk ”brachýs” = ”kort” og ”podion” = ”lille fod” og hentyder til, at småaksene kan være kortstilkede. Artsnavnet ”silvaticum” betyder ”hørende til/voksende i skov”.

Det danske slægtsnavn hentyder til, at i hvert fald de nedre småaks er stilkede.

Levested

: Lidt fugtig, næringsrig og gerne kalkholdig bund i skove og krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion), Signe Frederiksen har behandlet græsfamilien, Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992

De senest indberettede arter i Naturbasen: