Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ditte Nan Hansen
    Foto: Ditte Nan Hansen
  • Fotograf: Ditte Nan Hansen
    Foto: Ditte Nan Hansen
  • Fotograf: Ditte Nan Hansen
    Foto: Ditte Nan Hansen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Med lidt god vilje kan man godt se de små hår på bladranden ved skedehinden. Man skal helt have en 20 x lup eller kraftigere for at se karakteren.

Atlas

: Blågrøn Rapgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Blågrøn Rapgræs har indtil 30 cm høje strå. Den har lange underjordiske udløbere og er ofte tæppedannende. Bladene er korte, brede, med parallelle sider og er svagt spidse til næsten butte - og med mere eller mindre hætteformet spids (denne sidste karakter er karakteristisk for mange arter rapgræs); de er grågrønne til blågrønne. Yderavnerne er næsten lige lange og har begge 3 tydelige strenge. Dækbladene har 5 fine strenge. Toppens nedre grene er ofte nedadrettede. De nedre bladskeder er sammentrykte.

På bladkanten lige neden for skedehinden sidder næsten altid en række små hår (stærk lup), hvilket er et vigtigt kendetegn. Ingen andre danske arter af Rapgræs har disse hår.

Skedehinden er ret kort og afrundet, men ikke nær så kort som hos Eng-Rapgræs.

Den har rapgræsslægtens karakteristika: blomsterstanden er en ofte udbredt top med ret små, flerblomstrede småaks, som er kølede (dvs. yderavnerne er kølede) og stakløse. En del arter har i alt fald de nedre bladskeder tveæggede og sammentrykte.

Blågrøn Rapgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Blågrøn Rapgræs har egentlig forbløffende lidt variation. De små hår neden for skedehinden kan være mere eller mindre fremtrædende, men mangler sjældent.

Forveksling

: Når man har henført Blågrøn Rapgræs til Rapgræs-slægten, kan den forveksles med flere andre arter i slægten:

Eng-Rapgræs (Poa pratensis ssp. pratensis) har længere, grønne, og ikke grågrønne-blågrønne, blade. Den har aldrig de små hår på bladranden under skedehinden. Desuden har den ene yderavne kun 1 streng, den anden 3, hvor begge yderavner har 3 strenge hos Blågrøn Rapgræs; skedehinden er i reglen tydeligt kortere end hos Blågrøn Rapgræs.

Fladstrået Rapgræs, har tydeligt ovalt-sammentrykt stængel, sammenkneben top, meget smallere og mere tilspidsede blade og længere skedehinde. Ingen hår på bladranden under skedehinden.

Almindelig Rapgræs er løst tueformet, har tilspidset skedehinde og ikke underjordiske udløbere. Ingen hår på bladranden under skedehinden.

Enårig Rapgræs er meget mindre, har tydeligt bølgede blade, og forlænget skedehinde. Jeg har dog set Blågrøn Rapgræs med svagt bølgede blade, så denne karakter skal tages med forbehold. Desuden er den som navnet siger enårig, uden visne rester fra sidste år ved grunden, hvor Blågrøn Rapgræs er flerårig.

Hvis man ikke er så erfaren, at man kan henføre den til Rapgræs-slægten, er der mange forvekslingsmuligheder, som det fører for vidt at komme ind på her.

Udbredelse

: Almindelig som oprindelig vildtvoksende på strandenge. Meget almindelig som kulturspredt langs veje, i plæner etc. Den angives fejlagtigt som kun temmelig almindelig i mange floraer.
Blågrøn Rapgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli, men kan kendes vegetativt det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Blågrøn Rapgræs baseret på Naturbasens observationer:
Blågrøn Rapgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blågrøn Rapgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning som andre græsser. Frøene, som er nødfrugter, spredes ved vindslyngspredning, med dyr og trafik. De spidse avner kan ofte hænge ved dyrepelse, tøj etc.

Blågrøn Rapgræs er en af Danmarks mest oversete meget almindelige planter.

I Rapgræsslægten regnes den ofte for en underart af Eng-Rapgræs, således også her på Fugleognatur.dk. Men der er gode argumenter for at betragte den som en distinkt art, der så ofte kaldes Poa subcaerulea Sm.

Slægtsnavnet Poa er et gammelt græsk ord for græs. Artsnavnet pratensis betyder voksende på enge. Det alternative artsnavn subcaerulea betyder næsten (himmel)blå. Underartsnavnet irrigata betyder voksende på oversvømmede steder og hentyder til det oprindelige voksested på strandenge, der oversvømmes.

Det danske slægtsnavn Rapgræs er af gammel nordisk oprindelse og er vistnok afledt af hrapi = dværgbirk eller jysk dialekt rappe = gren af lyngbusk; forbindelsen er ikke umiddelbart indlysende.

Levested

: Oprindeligt nærmest en strandengsplante, men uhyre almindelig langs veje, på enge etc. Den indgår også i forskellige græsblandinger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C.E. Hubbard: Grasses. Penguin Books 1992 ff. (intet ISBN-nummer).

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Redaktion Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

De senest indberettede arter i Naturbasen: