Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)

Det er en meget variabel familie. Fælles for den er, at støvvejen er tobladet og har torummet frugtknude, fra hvis top den enkle, trådformede griffel udgår. Frugten er næsten altid en 2-rummet kapsel i lighed med forholdene hos Natskyggefamilien.

Hertil kommer, at blomsterne er mere eller mindre uregelmæssige. Hos Kongelys er de kun lidt uregelmæssige. Men hos mange slægter er kronen 2-læbet med 2-bladet overlæbe, der hvælver sig som et beskyttende tag over støvknapperne, og 3-bladet underlæbe, der tjener som landingsplads for honningsøgende insekter.

Hos nogle slægter, som f.eks. Torskemund, er indgangen til blomstens svælg lukket af en opadhvælvet pude, der gør, at kun kraftige insekter kan trænge ind til honningen i blomstens indre. Denne pude kaldtes før i tiden blomstens "maske" og har givet familien dens navn. De fleste slægter har imidlertid ikke denne maske.

Kongelys har 5 bægerblade, 5 kronblade og 5 støvdragere. Hos de fleste andre slægter er antallet reduceret.

Bladene mangler akselblade og kan være modsatte, kransstillede eller spredte.

Flere slægter af halvsnyltere - d.v.s. med fotosyntese i bladene jævnsides med, at de via særlige snylteorganer snylter på andre planters (især græssers), rødder - er som resultat af nye DNA-studier overført fra Maskeblomstfamilien til Gyvelkvælerfamilien. Det drejer sig i den danske flora om Skjaller, Rødtop, Øjentrøst, Troldurt og Kohvede - og hertil et par indslæbte og forvildede slægter. Det samme er Skælrod, som er helsnylter på forskellige træer og mangler bladgrønt.

Maskeblomstfamilien er en stor familie med omkring 2800 arter fordelt på ca. 200 slægter. I den danske flora findes ca. 10 slægter med ca. 50 arter inklusive forholdsvis naturaliserede indslæbte og haveplanter. De fleste - og alle i den danske flora - er urteagtige; i troperne og subtroperne findes enkelte træer og buske.