Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Johan Kallesen
    Foto: Johan Kallesen
  • Fotograf: Belinda Andersen
    Foto: Belinda Andersen

Atlas

: Tveskægget Ærenpris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 30 cm. høj, flerårig ærenpris med 2 parvise, sidestillede, akslignende klaser.

Stænglen er på karakteristisk og iøjnefaldende vis forsynet med 2 tydelige rækker, ensidigt stillede hvide hår.

Bladene er modstillede, ægformede og ret groft tandede, siddende eller ganske kortstilkede.

Blomsterne er ret store, 4-tallige og blå.

Frugten er en sammentrykt,omvendt hjerteformet kapsel.

Stænglen er krybende, hvor de blomstrende skud udgår med ret regelmæssige mellemrum fra denne.

Tveskægget Ærenpris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans Øllgaard

Forveksling

: Når man bemærker de 2 rækker af ensidigt stillede, hvide hår på stænglen, er der ingen indlysende forvekslingsmuligheder.

Bjerg-Ærenpris kan ligne en del, men har alsidigt håret stængel, tydeligt stilkede blade og desuden lysere blå blomster.

Udbredelse

: Den er almindelig i hele landet og nærmer sig meget almindelig.
Tveskægget Ærenpris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo maj-august, og kan let erkendes vegetativt i det meste af vækstsæsonen på de 2 rækker hår på stænglen.

Tidsmæssig fordeling

af Tveskægget Ærenpris baseret på Naturbasens observationer:
Tveskægget Ærenpris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tveskægget Ærenpris - månedlig fordeling

Biologi

: Tveskægget Ærenpris har insektbestøvning af blomsterne. Frøene er ret små, og spredes typisk med vinden.

Etymologi:

chamaédrys er et gammelt græsk navn, der kommer af khamai="lav" og drys="eg", altså "dværg-eg" og menes at hentyde til bladenes form, der med ret meget god vilje kan mindre om egeblade.

"Tveskægget" hentyder til de 2 rækker hår på stænglen. - Se i øvrigt omtalen ved Mark-Ærenpris.

Levested

: Lyse skove, tørre enge og overdrev og anden lysåben græsvegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: