:Indtil meter høj. Rosetbladene er typisk indtil 25 cm lange, 3-7-strengede og lancetformede. De varierer fra helt eller næsten glatte (hyppigst) eller mere eller mindre hårede, en sjælden gang næsten lige så hårede som Dunet Vejbred. Skaftet er bladløst og tiltrykt håret: det er femkantet. Blomsterakset for enden af skaftet er i reglen ovalt til langt ægformet, men kan variere fra næsten kugleformet til cylinderformet. Det fremtræder mørkebrunt pga. blomsternes brune bægerflige; de gulhvide støvknapper stikker i blomstringstiden frem fra akset på de lange stilke. Blomsterne er uanseelige 4-talblomster med 4-fliget krone og 4 støvdragere. Frugten er en 3-4 mm lang kapsel (buddike) med 2 frø.
:Lancet-Vejbred er yderst variabel m.h.t. bladenes og blomsterstandens form samt bladenes behåring. Undertiden skyldes ekstremt udseende galledannelse o.a. insektangreb. Individer med kun udviklede hunblomster (og rudimentære hanblomster) forekommer. Undertiden ses en ubeskrevet form med bredt lancetformede til smalt ægformede og stærkt hårede rosetblade; den nærmer sig da Dunet Vejbred i fremtræden, hvad bladene angår, men har Lancet-Vejbreds typiske blomsterstand.
Forveksling
:Når man er tæt på planten og sammenholder blomsterstand og bladform, er der ingen særlige forvekslingsmuligheder, selv om bladene i ekstreme tilfælde kan nærme sig Dunet Vejbreds i udseende. På afstand kan Lancet-Vejbred, når den har kugleformet blomsterstand, tages for f.eks. Hoved-Frytle (det omvendte er også tilfældet), men den afslører sig hurtigt ved nærmere betragtning.
Udbredelse
:Den er yderst almindelig på passende voksesteder landet over. Der er næppe mange danske græsplæner mere end et par år gamle, som ikke huser Lancet-Vejbred - med mindre de sprøjtes regelmæssigt med herbicider.
Hvornår ses den?
:Lancet-Vejbred blomstrer maj-august, undertiden senere. Bladene er lette at finde i det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Lancet-Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden og indgår formentlig i frøpuljer.
Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred. Det latinske artsnavn "lanceolata" betyder "lancetformet" og sigter til typiske blades form. Det danske slægtsnavn stammer tilbage fra middelalderen og sigter til, at arter som Glat Vejbred breder sig kraftigt ved veje og stier. Det danske artsnavn sigter tilsvarende til artens typiske bladform.
Levested
:Græsplæner, græsmarker, vejkanter, skråninger og andre soleksponerede steder med ikke for høj græsdomineret vegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
