:Som andre kohveder er planten enårig. Den har modsatte blade. Der er en ensidig klase af gule blomster og iøjnefaldende blåviolette højblade. Stænglen er ofte rigt grenet. Bægret er tæt krushåret. Efter blomstringen bliver højbladene grønne. Planten bliver sort ved tørring.
Den har som andre arter af Kohvede store frø, som kan minde lidt om hvedekorn, hvilket har givet slægten navn.
:Højbladene kan en sjælden gang være hvide eller grønne i blomstringstiden.
Forveksling
:I blomst med med de blåviolette højblade er det ikke muligt at forveksle den med andre vildtvoksende danske planter.
Ager-Kohvede vokser andre steder (især kystskråninger) og har røde højblade.
Udbredelse
:Planten er i Den Danske Rødliste karakteriseret som VU=vulnerable, sårbar.
Blåtoppet Kohvede er i Danmark meget sjælden og har været regnet for kun på Sjælland, hvor den har ca. 10 kendte voksesteder. Den har tidligere været væsentligt almindeligere på Sjælland, og er formentlig gået tilbage som følge af de moderne skovbrugsmetoder. Den har været knyttet til lysåbne skove og skovenge. På flere af lokaliteterne forekommer den ret sparsomt, på nogle - f.eks. ved Brede Bakke i Lyngby - heldigvis talrigt.
Der er i 2018 gjort fund i sommerhusområder i Jylland, som ikke er indrapporteret til Fugleognatur.
Fredet på Brede Bakke i Lyngby N. for København, hvor bestanden plejes med succes.
Blåtoppet Kohvede er en østlig-kontinental art og dens vestgrænse går gennem Danmark.
Planten er noget mere udbredt i det sydøstlige Sverige. Den er meget udbredt - og mange steder nærmest en karakterplante - i skove i De Baltiske Lande og Rusland.
Hvornår ses den?
:Blåtoppet Kohvede blomstrer juni-august, men den flotteste udvikling af blomsterstanden er omkring primo juli.
Tidsmæssig fordeling
af Blåtoppet Kohvede baseret på Naturbasens observationer:
:Blåtoppet Kohvede er en enårig halvsnylter, som er afhængig af passende spiringsmuligheder og værtplanter.
Den er ofte bestanddannende, idet frøene ofte, men ikke altid, spirer tæt ved moderplanten.
Planten har insektbestøvning og myrespredning, idet myrerne efterstræber olielegemer på frøene og slæber afsted med dem.
Om efteråret spirer kimroden ud fra frøet, men kimbladene, som er ret store og tungeformede, kommer først næste år. Roden etablerer forbindelser med værtplanters rødder. Værtplanterne er typisk forskellige græsser.
Kohvede indeholder Rhinantin,som er det samme som glucosidet aucubin se Wikipedia og findes i næsten alle Orobanchaceae, Plantaginaceae og Scrophulariaceae.
Det er ikke giftigt, men let bittert. I gamle dage kom det med i kornet og farvede brødet sort ved bagning, fordi aucubin nedbrydes under gæring og giver en intens sort farve (pers. oplysning: Søren Rosendahl Jensen).
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)
Danmarks Vilde Planter (Skytte Christiansen).
Desuden har der været en artikel i Dansk Botanisk Forenings blad Urt 21:3 (1997)af Niels Faurholdt om Blåtoppet Kohvedes og Kantet Kohvedes nuværende udbredelse i Danmark.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
