:Stænglen er ugrenet eller med 1-3 par korte opadrettede sidegrene.
Bladene er korsvis modsatte, lidt kødede og kortere end ledstykkerne (mellem bladene).
Blomsterklaserne er korte og ret åbne. Støttebladene i klasen er af ca. samme længde som de mørkerøde blomster. Bægerfligene er butte, kortere end kronrøret.
:Den kan forveksles med andre arter og former af Rødtop. Der er forskellige opfattelser af status for de forskellige taxa; her følges stort set fremstillingen i Den Ny Nordiske Flora:
Strand-Rødtop: Ugrenet stængel eller få, korte sidegrene. Mørkerøde blomster. Bægerflige butte. Voksested: strandenge i Harril-zonen.
Eng-Rødtop (Høst-Rødtop) (Odontites vulgaris) er oftest tydeligt større og har lange, bueformet opstigende sidegrene. Bladene længere end ledstykkerne, og ikke kødede. Blomster blegrosa, ikke mørkerøde. Voksested: variabelt.
Tidlig Rødtop (Odontites vernus): Støtteblade længere end blomsterne. Bægerflige smalle, spidse og af samme længde som kronrøret. Voksested anderledes: ruderater, marker, agerjord - næppe på strandenge.
Udbredelse
:Kystegne, fortrinsvis mod syd. Ret sjælden, men måske overset.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Rødtop baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
