:Planten er 20-50 cm. høj. Stænglen er brunstribet og kan være enten næsten ugrenet eller stærkt forgrenet; der er en tendens til at den sidste form optræder sent på sæsonen, jfr. forholdene for Øjentrøst. Bladene er lysegrønne, ikke kødede, 4-8 mm. brede. Der er 5-20 stængelled under nederste blomst.
Støtteblade og bægre er gulgrønne, kronen 15-18 mm. og med udragende glat griffel. Der er et svagt krumt kronrør af bægrets længde. Overlæben er med 1-2 mm. lange violette tænder. Frøene er 4-5 mm. og bredt vingede.
:Forgreningen kan variere meget, både efter tidspunkt på sæsonen og fra bestand til bestand.
Forveksling
:Skjaller som slægt er ret karakteristisk, men der er visse vanskeligheder ved at bestemme til art og underart/form.
De kan måske overfladisk forveksles med Almindelig Torskemund; men denne har lang smal spore, og ligheden er ikke særlig udpræget.
I Danmark regner man med 2 arter, der hver er delt op i et antal underarter, der muligvis skal have artsrang.
--------------------------
"Stor Skjaller" (Rinanthus serotinus) har gulgrønt bæger, svagt krumt kronrør og violette bægertænder og glat, udragende griffel. Den omfatter i Danmark følgende underarter (eller arter):
5-20 stængelled under nederste blomst, ugrenet eller grenet stængel,: Ret almindelig på lysåbne steder: ugødskede enge, vejkanter, grusgrave m.v. Frø med vingekanter.
Tidlig Skjaller (ssp. vernalis):
Blomstringstid: maj-juni
Ugrenet stængel eller få korte sidegrene, 2-6 stængelled under nederste blomst. Ret tynde blade. Frø med vingekanter. Hist og her og i tilbagegang, ofte på lidt fugtig bund.
Rug-Skjaller (ssp. apterus):
Blomstringstid: juni-juli.
Blade 8-15 mm. brede, 6-10 stængelled under nedeste blomst, ofte 2-5 opadrettede grene, frø uden vingekanter. Kun nogenlunde hyppig på Skagens Odde.
Strand-Skjaller (ssp. halophilus):
Blomstringstid: maj-juni.
Stænglen som regel ugrenet, blade tykke og kødede. Meget sjælden, på fugtig kystnær bund.
---------------------
"Liden Skjaller" (Rhinanthus minor)
og brungrønt bæger, nogle gange med et violet anstrøg. Bægertænderne er gullige, små og lidet synlige. Kronrøret er helt ret. Griflen (støvfanget) er håret og rager ikke ud.
Stænglen er i reglen ugrenet.
Den opdeles i:
Bredbladet Skjaller (ssp. minor):
bladene 5-10 mm brede, mørkegrønne, aflange. brede, rundtakkede, krone 13-15 mm. lang, lysegul. Støtteblade og bæger brungrønne. Ugrenet stængel. Voksested: enge, græsheder, vejkanter, ruderater. Hist og her.
Smalbladet Skjaller (ssp. stenophyllus)
Stænglen rigt grenet med 2-5 opadbøjede blomsterbærende grenpar. 9-12 stængelled under nederste blomst. Blade mørkegrønne, lancetformede, tilspidsede, 2-5 mm. brede. Heder, strandenge m.v. Hist og her i Nordjylland ellers meget sjælden.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i Danmark på egnede lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Høst-Skjaller baseret på Naturbasens observationer:
:Skjaller er enårige halvsnyltere lige som Øjentrøst, Rødtop m.v. De har egen fotosyntese, men supplerer ernæringen ved at snylte på urter gennem sugeorganer, der sendes ind i deres rødder.
Levested
:Åben, ofte lidt fugtig bund: ugødskede enge, vejkanter og grusgrave.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
