:Kongescepter bliver indtil 90 cm høj og har rank og ugrenet vækst.
De gule blomster sidder foroven på stænglen, som forneden er omgivet af fjerlappede blade. Stængelbladene er ret få og små og også mere eller mindre fjergrenede.
Stænglen er rødbrunt anløbende.
Kronen er gul og bægret er 5-fliget. Underlæben er lukket tæt sammen om overlæben, hvorfor blomsterne ser ud som om, de er i knop. Blomsterne er honningrige, men kun stærke og kraftigt byggede insekter kan trænge ind i blomsten til honningen.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Der er ingen forvekslingsmuligheder, når planten er i blomst.
Er man heldig at støde på den (F.eks. i Sverige) vil man aldrig glemme det fantastiske syn af den flotte, skønne plante.
Udbredelse
:Den er ret udbredt mod nord på Den Skandinaviske halvø, og har udposter ned til lidt nord for Skåne. Den har reliktagtige forekomster i Alperne og et par steder i Tyskland/Polen. Den er også ret udbredt i de baltiske lande og Vest-Rusland.
Det er ikke sandsynligt, men kan ikke helt udelukkes, at den genindvandrer til Danmark.
:Kongescepter er flerårig og har insektbestøvning af blomsterne. Den hører til troldurtslægten, hvis medlemmer er halvsnyltere, der sender snylteorganer i græs og urters rødder, men på den anden side også selv har fotosyntese.
Etymologi:
Sceptum-carolinum: (Kong) Carls scepter og kongescepter må siges at være selvforklarende. Troldurt hentyder sandsynligvis til, at planten snylter på enggræsser og gør høet bittert og mindre anvendeligt, altså en nedvurderende, pejorativ, betegnelse.
Den hører til troldurtslægten: pedicularis. Planter og deres udtræk fra denne slægt har været brugt til lusebekæmpelse, hvilket forklarer det latinske slægtsnavn pedicularis :(lat. pediculus = lus).
Levested
:Fugtige, kratklædte enge ved bredden af elve o.a. vandløb.
Kongescepter er for længst uddød i Danmark. Den har haft et enkelt voksested i 1861 ved Kartoft Å, Skjærlund Sogn nær Brande. Men voksestedet blev opdyrket kort efter fundet. Men i 1925 blev den fundet i samme område, og derefter fredet. Da det fredede vokssted blev afvandet kort efter, forsvandt planten, og den er ikke siden set i Danmark. Så trist, at man ikke formåede at bevare denne fantastiske plante.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
