:Ligner Ager-Vejbred en del. Blade ret tykke, lysegrønne, spredt hårede og med kileformet basis og ofte 3 strenge. Blomsterskafterne er oprette og med ret åbent, ofte violet anløbent aks. Kapslen (buddiken) har 8-11 frø.
:Der er betydelig variation i bladenes behåring. Bladene kan være takkede.
Forveksling
:Den forveksles let med Ager-Vejbred og skelnes især fra denne på antallet af frø i kapslen.
De 3 underarter af Glat Vejbred skelnes ud fra følgende karakterer:
Glat Vejbred: Oprette blomsteraks, 6-10 lysebrune frø i kapslen. I reglen næsten glat. Bladene har afskåret til svagt hjerteformet grund.
Ager-Vejbred: Bueformet opstigende blomsteraks, 12-24 mørkebrune frø i kapslen. Brede spredt hårede, ofte rundtakkede, og med kileformet grund.
Eng-Vejbred: Noget sukkulente, lysegrønne, spredt hårede blade. Der er 8-11 frø i kapslen. Bladene har kileformet basis og det nederste af skaftet er ofte violet anløbet.
Se i øvrigt nøglen til adskillelse af underarterne under Glat Vejbred.
Udbredelse
:Den er formentlig en ret god indikator for botanisk værdifuld strandeng, og er sikkert ikke specielt almindelig, men udbredelsen i Danmark er ikke særlig godt kendt.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-september som hovedarten.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, hvor blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frøene spredes med vinden og med vand.
Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred; artsnavnet major betyder den større og sigter til hovedartens kraftige vækst, og at det er den største art i slægten.
Underartsnavnet winteri er efter botanikeren Winter. Det danske slægtsnavn Vejbred stammer tilbage til middelalderen og sigter til, at planten breder sig kraftigt langs veje og stier. Det danske underartsnavn Eng- sigter til voksesteder, som oftest er strandenge.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
