Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen
  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen

Atlas

: Eng-Vejbred overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ligner Ager-Vejbred en del. Blade ret tykke, lysegrønne, spredt hårede og med kileformet basis og ofte 3 strenge. Blomsterskafterne er oprette og med ret åbent, ofte violet anløbent aks. Kapslen (buddiken) har 8-11 frø.
Eng-Vejbred
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Olsen

Variation

: Der er betydelig variation i bladenes behåring. Bladene kan være takkede.

Forveksling

: Den forveksles let med Ager-Vejbred og skelnes især fra denne på antallet af frø i kapslen.

De 3 underarter af Glat Vejbred skelnes ud fra følgende karakterer:

Glat Vejbred: Oprette blomsteraks, 6-10 lysebrune frø i kapslen. I reglen næsten glat. Bladene har afskåret til svagt hjerteformet grund.

Ager-Vejbred: Bueformet opstigende blomsteraks, 12-24 mørkebrune frø i kapslen. Brede spredt hårede, ofte rundtakkede, og med kileformet grund.

Eng-Vejbred: Noget sukkulente, lysegrønne, spredt hårede blade. Der er 8-11 frø i kapslen. Bladene har kileformet basis og det nederste af skaftet er ofte violet anløbet.

Se i øvrigt nøglen til adskillelse af underarterne under Glat Vejbred.

Udbredelse

: Den er formentlig en ret god indikator for botanisk værdifuld strandeng, og er sikkert ikke specielt almindelig, men udbredelsen i Danmark er ikke særlig godt kendt.
Eng-Vejbred - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september som hovedarten.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Vejbred - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Vejbred - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, hvor blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frøene spredes med vinden og med vand.

Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred; artsnavnet major betyder den større og sigter til hovedartens kraftige vækst, og at det er den største art i slægten.

Underartsnavnet winteri er efter botanikeren Winter. Det danske slægtsnavn Vejbred stammer tilbage til middelalderen og sigter til, at planten breder sig kraftigt langs veje og stier. Det danske underartsnavn Eng- sigter til voksesteder, som oftest er strandenge.

Levested

: Saltholdig bund på strandenge og strandoverdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: