:En 3-10 cm høj bundvoksende vand- og fugtigbundsplante.
Bladene sidder i roset og er glatte, stive, halvtrinde og mørkegrønne; de har ikke tydelige luftkanaler modsat Lobelie, som Strandbo ret ofte vokser sammen med; bladene er tydeligt længere end blomsterne.
Strandbo er enbo, dvs. med særskilte han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder på 3-5 cm lange stilke fra rosetten og har 4 ret store gule støvknapper, der sidder for enden af lange støvtråde. Hunblomsterne er ret uanseelige og sidder ved grunden af hanblomsternes stilke; de har en ca. 1 cm lang griffel. Frugten er en ca. 2 mm lang nød.
:I blomst er Strandbo ret karakteristisk. Vegetativt kan den kendes fra Tvepibet Lobelie og Brasenføde på, at den ikke har tydelige luftkanaler i bladene (Tvepibet Lobelie har 2 tydelige og nogenlunde lige store luftkanaler, Brasenføde har 4).
Udbredelse
:Strandbo er temmelig sjælden i Vest- og Midtjylland og sjælden eller manglende i det øvrige Danmark.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august og kan være svær at få øje på uden for blomstringstiden.
Tidsmæssig fordeling
af Strandbo baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig vand- og fugtigbundsplante. Blomsterne bestøves ved vindens hjælp og frugterne spredes med vand. Strandbo blomstrer ikke under vand, men kun når planterne er tørlagte.
Det latinske slægtsnavn "Littorella" betyder "hørende til strandbredder", "voksende ved strandbredder". Det latinske artsnavn "uniflora" betyder "enblomstret".
Levested
:Den vokser på lavt vand ved bredderne af næringsfattige, rene søer. Det er ofte steder, der tørlægges i perioder, hvilket er en betingelse for, at planten kan blomstre.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
