Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mette Lindgaard
    Foto: Mette Lindgaard
  • Fotograf: Ole Hansen
    Foto: Ole Hansen
  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted

Atlas

: Skælrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Flerårig klorofylløs snylteplante uden grønne blade (dog rudimenter af blade) med tyk, grenet jordstængel. Den har blege til kødfarvede klorofylløse blomsterskud, der er indtil 20 cm. høje og har nogle få skælagtige blade forneden. Den står næsten altid i grupper.

Jordstænglen er beklædt med blege, skælformede blade, der sidder korsvis modsat i 4 rækker, samt birødder, der udfører snyltefunktionen.

Blomsterskuddene har en tæt klase af vellugtende, ensidigt vendte nikkende blomster, som hver omgives af et rødligt højblad. Bægret er klokkeformet, firetandet og kirtelhåret. Kronen er tolæbet med udelt rød overlæbe og trefliget hvid underlæbe.

Skælrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Reimers

Variation

: Ingen af betydning. Værtplanten er oftest hassel, men andre løvtræer ses også.

Forveksling

: Det er svært at forveksle Skælrod med andre planter i Danmark. I Nordeuropa er der kun den samme art af slægten; globalt er der ca. 5 arter.

Gyvelkvælerarterne, der også er helsyltere, har andre værter, en lagt senere blomstringstid og ret anderledes udseende.

Udbredelse

: Temmelig sjælden til hist og her. Hyppigst på Fyn, hvor den findes i mange hasselbevoksninger og småskove.
Skælrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-maj

Tidsmæssig fordeling

af Skælrod baseret på Naturbasens observationer:
Skælrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skælrod - månedlig fordeling

Biologi

: Skælrod snylter på en række løvtræer, men har en vis forkærlighed for Hassel.

Det ser ikke ud til, at den gør værtplanten nogen skade.

Den blomstrer i april-maj. Blomsterskuddene visner ret hurtigt efter frømodningen.

Fra jordstænglen udgår birødder, der lægger sig op ad værtplantens rødder og sender sugeorganer ind i dem.

Den tykke jordstængel indeholder kamre beklædt med kirtelhår og forbundet til omverdenen. Nogle har tidligere foreslået, at kamrene var en slags insektfælder, og at planten så også var "kødædende", men funktionen er at tjene som fordampningsorganer, idet de underjordiske dele af planten har svært ved at komme af med vand, som andre højere planter især fordamper over bladfladen.

Kun de blegt kødrøde indtil 20 cm. høje oprette blomsterskud når over jordoverfladen. Planten bliver sort ved tørring.

Planten blomstrer ikke hvert år, men kan godt overleve underjordisk et eller flere år.

Frøene er små og kan føres langt med vinden. De spirer kun, når de er tæt ved en værtplante.

Det latinske slægtsnavn "Lathraéa" kommer af græsk "lathraos" - "skjult" og hentyder til plantens i vid udstrækning skjulte levevis; artsnavnet "squmaria" kommer af "sqama"="skæl", altså "den skælklædte" og hentyder til den (af rudimentære blade) skælklædte jordstængel.

Det danske slægts- og artsnavn "Skælrod" er misvisende, da det er jordstænglen og ikke rødderne, der er skælklædte af rudimentære blade.

Levested

: Frugtbare løvskove, parker og hegn, gamle haver etc., ofte sammen med hassel, men også andre løvtræer som lind, eg etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
bl.a. efter Skytte Christiansens Danmarks Vilde Planter, Gyldendal),

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: