Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Laila Andersen
    Foto: Laila Andersen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Fliget Vejbred overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er som andre vejbred rosetformet, og 3-15 cm høj. Stænglerne og bladrosetten er ofte næsten tiltrykt underlaget. Rosetbladene er fjersnitdelte og hårede/grådunede. Blomsterskaftet er bladløst, nedliggende til bueformet opstigende og i reglen tydeligt længere end rosetbladene.

Akset er kort cylinderformet til ovalt, 1-3 cm langt. Blomsterne er uanseelige, 4-tallige, og helkronede, med mælkehvide kronblade, og de 4 støvknapper er gullige og sidder som hos andre vejbred i et endestillet aks.

Frugten er en kapsel eller buddike med 1-5 frø og indesluttet i bægeret.

Fliget Vejbred
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Med de fligede, fjersnitdelte blade og det typiske vejbredaks bør den ikke kunne forveksles med andre vilde danske planter.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på passende biotoper ved vore kyster.

Rødlistekategori: LC -ikke truet.

Fliget Vejbred - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september, er ret uanseelig og ret svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Fliget Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
Fliget Vejbred - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fliget Vejbred - månedlig fordeling

Biologi

: 1-2-årig urt med vindbestøvning. Frøene spredes sandsynligvis især med vand, men hvor den står på dæmninger etc. også med vinden.

Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred; artsnavnet coronopus betyder ravnefod og sigter til de fligede blade. Det danske slægtsnavn Vejbred hidrører fra Glat Vejbred og stammer tilbage til middelalderen og sigter til, at planten breder sig kraftigt langs veje og stier.

Levested

: Åben saltholdig bund ved kysterne: kystskrænter, strandoverdrev, strandvolde, dæmninger etc. Den er så småt begyndt at optræde som vejplante pga. saltning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: