Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen
  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Almindelig Blærerod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En flydende, ikke rodfæstet vandplante med stærkt delte undervandsblade. Hos denne art findes kun undervandsblade af samme type: med fangstblærer foruden flige uden fangstblærer.

Når planten blomstrer stikker et blomsterskaft med 3-10 mørkt æggegule blomster op af vandet.

Blomsternes underlæbe har hos Almindelig Blærerod nedbøjede sider, så den bliver saddelformet, hvilket er et vigtigt kendetegn.

Blomsten har en spore, hvor der på indersiden sidder mørkegrønne kirtler, der tydeligt kan ses gennem sporen; kirtlerne er i reglen koncentreret på den fremadrettede del af sporen og dækker ikke hele sporen.

I fangstblærerne kan med en god lup eller i stereomikroskop se x-formede hår. Hos Almindelig blærerod danner de nedre ben i x-et en vinkel på ca. 90 o, hos Slank Blærerod en vinkel på ca. 120 o eller lidt mere.

Under blomsterskaftet kan der ofte erkendes et ankerskud med ret rudimentære blade; hos Almindelig Blærerod har dette ankerskud utydeligt forgrenede sidegrene, som er korte og knudrede (næsten som små blomkålshoveder).

På undrvandsbladene sidder små børster eller hår. Hos Almindelig Blærerod sidder disse hår på en ret tydelig papil.

Almindelig Blærerod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Grøntved Christiansen

Variation

: Meget ofte findes kun vegetative bestande, især hvis planten vokser i skygge eller på andre måder mindre optimalt.

Forveksling

: Af de andre arter blærerod udskilles Liden Blærerod ret let på sin spinkle vækst og blade uden hår.

De fleste danske arter har 2 slags undervandsblade: med og uden fangstblærer. Hos Almindelig og Slank Blærerod er der kun 1 slags: med fangstblærer.

Almindelig og Slank Blærerod er lettest at adskille, når de er i blomst. Her har Almindelig blærerod underlæbe med saddelformet nedbøjede sider, hvor underlæben er fladt udbredt hos Slank Blærerod.

Slank Blærerod har indersiden af sporen næsten dækket af grønne kirtler, hvor kun den fremadrettede del er dækket af kirtler hos Almindelig Blærerod.

I afblomstret tilstand har Slank Blærerod hængende blomsterstilke, hvor de er skråt opadrettede hos Almindelig Blærerod.

Den vegetative adskillelse er svær, men ikke umulig. De bedste karakterer er:

Almindelig Blærerod:

De x-formede hår i fangstblærerne har en vinkel på ca. 90 o mellem underbenene i x-et.

Hårene på bladfligene sidder på en ret tydelig papil.

Slank Blærerod:

Vinklen mellem benene i hårene i fangstblærerne er ca. 120 o ved underbenene.

Hårene på bladfligene sidder på et fladt stykke eller en svagt udviklet papil.

Hos Almindelig Blærerod er ankerskudets sidegrene korte og knudrede og ikke sekundært forgrenede.

Hos Slank Blærerods ankerskud er sideskuddene forgrenede, så man kan se forgreninger af 2. og evt. 3. orden. Denne karakter kan kun bruges, hvis ankerskuddet er tydeligt udviklet og synligt, hvilket ofte ikke er tilfældet.

Udbredelse

: Temmelig sjælden i det meste af landet. Mindst hyppig i intensive landbrugsområder, hvor småsøer m.v. sjældent opfylder dens økologiske krav. Den forveksles sandsynligvis tit med Slank Blærerod - og det er svært at sige, hvilken af de 2 arter som er mest almindelig.
Almindelig Blærerod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-primo september og er svær at spotte, når den ikke er i blomst.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Blærerod baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Blærerod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Blærerod - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig flydende vandplante, der overvintrer med vinterknopper kaldet turioner.

Blomsterne bestøves af honningsøgende insekter.

Frøene spredes med vandet, og planten spredes mest effektivt til nye søer med turionerne, som kan hænge ved ænder o.a. vandfugle.

Blærerod supplerer med animalsk ernæring idet den med fangstblærerne kan fange myggelarver, dafnier og andre smådyr, der opløses af enzymer, som planten udskiller i blærerne.

Der er undertryk inde i blæren, der er lukket af et lille låg. På blæren er der også en udløsningsmekanisme, der består af "triggerhår". Når et smådyr rører ved triggerhåret klapper låget ind og dyret suges ind i blæren af undertrykket, hvorefter låget klapper til igen, og dyret opløses og omsættes.

Etymologi:

Slægtsnavnet Utricularia kommer af utriculus="lille sæk" og hentyder som det danske navn til fangstblærerne. Vulgaris er "almindelig", hvad planten slet ikke er i Danmark.

Levested

: Rent eller ret rent klart vand i tørvemoser og andre småvande, både med ret høj og ret lav pH. Den er ikke helt så fordringsfuld m.h.t. vandkvaliteten som Slank Blærefod.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Vandplanter, Miljønyt nr. 2. 1990. Bjarne Moeslund et al. (kan hentes gratis på Nettet).

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: