Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ella Margrethe Bang Harders
    Foto: Ella Margrethe Bang Harders

Atlas

: Mark-Ærenpris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En ret spæd indtil 25 cm. høj enårig planteplante, hvis stængel er ugrenet eller noget grenet. Stænglen er håret og noget kirtelhåret opadtil.

Blomsterne er samlet i en akslignende, endestillede klaser, hvor blomsterne sidder på korte, oprette stilke.

Stængelbladene er æg-hjerteformede og rundtakkede.

Kronerne er små blå-mørkblå, og kronfligene er længere end kronen.

Kapslen er omvendt hjerteformet og randhåret.

Mark-Ærenpris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Sørensen

Forveksling

: Ærenpris er en stor og ret vanskelig slægt med flere end 20 danske arter.

Især kan der opstå forveksling med følgende:

Vår- og Trefliget Ærenpris har i alt fald de øvre blade 3-5 fligede, og ikke rundtakkede.

En række andre, ikke nødvendigvis meget lignende arter har enlige blomster fra bladhjørnerne: Tråd-Ærenpris, Storkronet Ærenpris, Flerfarvet Ærenpris, Blank Ærenpris, Mat Ærenpris.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig i hele landet.
Mark-Ærenpris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har ofte 2 blomstringstider:

april-juni og august, svarende til, at frøene fra den tidligere generation kan nå at udvikle sig til nye planter.

Tidsmæssig fordeling

af Mark-Ærenpris baseret på Naturbasens observationer:
Mark-Ærenpris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mark-Ærenpris - månedlig fordeling

Biologi

: Mark-Ærenpris har blomster, der bestøves af insekter.

Den er i reglen vinterannuel (vinter-enårig), d.v.s. den spirer om efteråret og udvikler sig fuldt ud det påfølgende forår.

Etymologi: Veronica anses for at være en fejlskrivningaf Betonica, som nu bruges om en slægt i læbeblomstfamilien.

Det danske ærenpris er en efterligning af det tyske Ehrenpreis.

Arvensis betyder "tilhørende agerjorden", "voksende på agerjord".

Levested

: Mark-Ærenpris er vidt udbredt på dyrket jord, både leret og sandet. Den er dog gået meget tilbage p.g.a. herbicidsprøjtning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: