:Indtil meter høj. Bladene sidder i grundstillet roset; de er 8-12 cm. lange og ret langstilkede. De er mørkegrønne, næsten glatte, og ret tykke og i reglen helrandede. Bladgrunden er lige afskåret til svagt hjerteformet. Bladene har 5-9 strenge.
Blomsterskaftet er bladløst, opret og med ret tætblomstret endestillet aks. Blomsterne er 4-tallige med gulbrun krone, der har ca. 1 mm. lange flige, og 4 først violette, siden mørkegule ret langstilkede støvknapper. Frugten er en kapsel, som indeholder 6-10 lysebrune frø.
:Glat vejbred er meget variabel. Former med mere eller mindre takkede blade træffes undertiden. Ligeledes træffes former med ret behårede blade, der kan nærme sig Ager- hhv. Eng-Vejbred i udseende.
Forveksling
:Dunet Vejbred har kortstilkede, tæt dunede rosetblade og meget længere støvdragere. Lancet-Vejbred har ustilkede, lancetformede blade.
Glat Vejbred opdeles i 3 underarter, som er behandlet med hver sin beskrivelse.
Overgangsformer forekommer måske mellem Ager- og Eng-Vejbred. Mulige krydsninger eller mellemformer mellem Glat Vejbred og Ager-Vejbred ses efter min erfaring aldrig eller sjældent, og de forholder sig efter alt at dømme til hinanden som 2 gode arter. Sandsynligvis forholder Ager- og Eng-Vejbred sig også til hinanden som gode arter uden overgangsformer.
Nøgle til underarter af Glat Vejbred:
1a. Blade helrandede eller med grove takker, bladgrund afskåret/hjerteformet eller kileformet; i reglen er aksene oprette, færre end 12 frø i kapslen: til 2.
1b. Bladene har oftest grove takker. Bladgrund kileformet. Aksene er karakteristisk bueformet opstigende. 12-24 frø i kapslen: Ager-Vejbred. ssp. intermedia.
2a. Blade mørkegrønne, med lige afskåret til svagt hjerteformet grund, glatte til svagt hårede og ret tynde. Bladene er oftest helrandede, sjældent med få svagt udviklede takker. Bladene har i reglen 5-flere strenge: Glat Vejbred ssp. major.
2b. Blade grågrønne/lysegrønne, med kileformet grund, helrandede eller grovtakkede, hårede og lidt tykke og svagt sukkulente, ofte, men ikke altid, med kun 3 strenge: Eng-Vejbred ssp. winteri.
Udbredelse
:Yderst almindelig på kulturbetingede voksesteder landet over.
Hvornår ses den?
:Glat Vejbred blomstrer juni-september, og bladene ses det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Glat Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, hvor blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frøene spredes med vinden, og indgår også i frøpuljer.
Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred; artsnavnet og underartsnavnet major betyder den større og sigter til plantens kraftige vækst, og at det er den største art i slægten. Det danske slægtsnavn Vejbred stammer tilbage til middelalderen og sigter til, at planten breder sig kraftigt langs veje og stier.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
