:En spinkel plante med blærerodslægtens fælles karakteristika. Planten er ret let kendelig fra de andre danske arter af Blærerod på sin spinkle vækst.
I blomstringstiden rager et 5-15 cm. langt skaft med 1-6 gule blomster op af vandet; de er ofte lidt grønplettede og er kun er 6-8 mm. lange. Underlæben er rudeformet-aflang med ret nedbøjede flige.
Undervandsdelen af planten består af stængel og en type undervandsblade, som har fangstblærer og small tråd- eller nåleformede bladafsnit.
til forskel fra de andre danske arter af blærerod har undervandsbladene ikke børster/hår på bladafsnittene; det enkelte bladafsnit ender dog med en lille, men tydelig, ret skarpt afsat brod, som er artskarakteristisk.
:Ikke-blomstrende bestande forekommer, hvor planten vokser i skygge eller på anden måde står dårligt.
Forveksling
:Inden for slægten kendes Liden Blærerod ret let på sin spinkle vækst og fraværet af børster på undervandsbladenes flige. Den lille brod for enden af bladafsnittene er også et anvendeligt kendetegn.
Udbredelse
:Liden Blærerod forekommer hist og her til temmeligt sjældent i Vestjylland, er sjælden i det øvrige Jylland og næsten fraværende fra Øerne og Bornholm, hvor den kun har få voksesteder.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer ultimo juni - ultimo august og er svær at få øje på uden for blomstringstiden.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Blærerod baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig vandplante, der overvintrer med vinterknopper, turioner, der er aflangt-kugleformede skud med mange korte blade.
Den øvrige biologi er som Almindelig Blærerods.
Etymologi:
Artsnavnet minor betyder "den mindre" og hentyder til plantens spinkle vækst og at det er den mindste af blærerodsarterne. Om navnebetydningen i øvrigt: se beskrivelsen af Almindelig Blærerod.
Levested
:I næringsfattigt eller ret næringsfattigt vand i højmoser, hedemoser, tørvemoser o.l. - Undertiden kan den findes i fugtige hjulspor - og kan da stå og blomstre, selv om den har været tørlagt et stykke tid.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
