Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

 Figur

Atlas

: Stor Gyvelkvæler overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stor Gyvelkvæler er en flerårig helsnylter uden bladgrønt. Den bliver 30-60 cm. høj. Den snylter på arter af knopurt, hyppigst på Stor Knopurt, og værtplanten vil altid befinde sig i Stor Gyvelkvælers umiddelbare nærhed.

Det er den største og kraftigste af gyvelkvæler-arterne, og erkendes ofte umiddelbart herved samt på værtplanten.

Stænglen er kraftig, kirtelhåret og rødbrun. Støttebladene i blomsterstanden er mindst af kronens længde og 3-5 mm. brede. Bægerfligene er kirtelhårede, delt i 2 kløvede flige, og den øvre er længst. Kronen er 15-27 mm. rødlilla/gulrød og med lyse kirtelhår. Støvdragerne er fæstnet 3-6 mm. oppe i kronrøret, hårede og ofte med kirtelhår. Der er iøjnefaldende stort citrongult støvfang, der springer i øjnene, når planten er i blomst.

Når planten er afblomstret, fremtræder den snart som "en vissen pind", hvor man så må forlade sig på, at der står knopurt i nærheden.

Hvor arten er nogenlunde stabilt forekommende, vil man ofte kunne erkende vinterstandere fra sidste år.

Stor Gyvelkvæler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Okkels

Variation

: Den kan variere med lysere og mørkere blomsterfarver. Værtplanten kan være forskellige planter af knopurtslægten (Centaurea), men hyppigst Stor Knopurt (C. scabiosa).

Forveksling

: Andre arter i gyvelkvælerslægten, f.eks. Tidsel-Gyvelkvæler, som har bægerflige halvt så lange som kronen, og lysere, bleggul krone. De andre arter af gyvelkvæler har andre specifikke værtplanter, der giver den navn: f.eks. Røllike-Gyvelkvæler, Berberis-Gyvelkvæler o.s.v.

Udbredelse

: Stor Gyvelkvæler er i det ny rødlistesystem karakteriseret som Endangerede - truet i Danmark.

Den er meget sjælden i Danmark og har 6-8 nogenlunde stabile voksesteder, f.eks. på Stevns og Samsø.I Østhimmerland omkring Storvorde/Kongerslev meget stabile forekomster. Ofte forekommer den i ret ringe antal på lokaliteterne. Den kan undertiden dukke op på nye voksesteder, eller voksesteder hvor den ikke har været at se i en årrække.

Planten er totalfredet i Danmark. Den må ikke plukkes eller opgraves, og dens voksesteder må ikke ødelægges.

Stor Gyvelkvæler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer medio juli-ultimo august. Uden for blomstringstiden opdager man den f.eks. ved, at der står en "iøjefaldende vissen pind" i ellers grøn vegetation.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Gyvelkvæler baseret på Naturbasens observationer:
Stor Gyvelkvæler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Gyvelkvæler - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig helsnylter uden selvstændig fotosyntese, der snylter på arter af Knopurt (Centaurea). Den og andre gyvelkvælerarter har nordgrænse omkring Danmark, men vil måske blive almindeligere hos os p.g.a. temperaturstigningerne.

Det latinske slægtsnavn "Orobanche" er et gammelt græsk navn for en gyvelkvælerart, der snylter på bælgplanter. Det kommer af "robos": navnet på en bælgplante og græsk "angkho"="jeg kvæler"; det hentyder naturligvis til gyvelkvælerens skader på pågældende afgrøde.

Det latinske artsnavn "major" = "større" hentyder til, at arten er den største i slægten.

Det danske slægtsnavn "Gyvelkvæler" kommer af, at Stor Gyvelkvæler tidligere forståelsesmæssigt har været sammenblandet med en i andre dele af Europa voksende meget lignende art, der snylter på gyvelbuske. - Det danske artsnavn har samme betydning som det latinske.

Levested

: Ugødskede overdrev og skovbryn, gerne især sydvendte skråninger.

Det lader til at den i Danmark, er særligt knyttet til steder med forekomst af kalk.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: