:En indtil 50 cm. høj sumpplante med ugrenet eller svagt grenet, ofte rødlig stængel.
Bladene er modsatte lancetformede, bredere end hos Lancetbladet Ærenpris, længde ca. 4 x bredden.
Blomsterne er lyserøde med mørkere røde årer og sidder i klaser, der udgår 1-3 fra bladhjørnerne ved et bladpar. Klaserne har sjældent over 20 blomster. Blomsterstilkene er næsten udspærrede, dannende en vinkel på 70-90 o med klasestilken.
Blomsternes støtteblad er i reglen tydeligt længere end blomsterstilken.
I frugtstadiet er bægerbladene af længde med eller længere end frugten.
:Den eneste vanskelige forvekslingsmulighed er med Lancetbladet Ærenpris. Denne har lyseblå blomster med mørkeblå årer, støtteblade kortere end blomsterstilken og i frugtstadiet bægerblade tydeligt kortere end frugten. Lancetbladet Ærenpris har freadrettede blomsterstilke, der danner en vinkel på ca. 45 o med stænglen.
Smalbladet Ærenpris har smalt linje-lancetformede blade.
Tykbladet Ærenpris har mørkeblå blomster , ægformede, noget kødfulde blade ( kun ca. 2 x så lange som brede).
Udbredelse
:Ret almindelig på Øerne, sjældnere i Jylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Vand-Ærenpris baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En en- eller flerårig sumpplante, hvis blomster bestøves af honningsøgende insekter og hvis frugter spredes med vand.
Etymologi:
Slægtsnavn: Se omtalen under Mark-Ærenpris.
Catenata betyder "lænket sammen", "forsynet med lænker" og hentyder til de lange blomsterklaser.
Levested
:Næringrig, ofte kalkholdig dyndbund, ved søbredder og lavtliggende græsningsenge m.v. De nedre dele af stænglen kan være vanddækket.
Den er i ret udpræget grad en pionerplante på blottede mudderflader og urolig, lavtliggende bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.