Vigtige kendetegn: flade frugthylstre, 2 støvfang og smalle mørkegrønne-blågrønne blade og butte dækskæl.
Almindelig Star findes i en hovedform med krybende jordstængel og i en tydeligt tuet form, der kaldes Knold-Star. Beskrivelsen her gælder den ikke-tuede form af Almindelig Star.
Jordstænglen har vidtkrybende ca. 2 mm. tykke udløbere, der er beklædt med rødbrunlige optrævlede lavblade. Planten står i løse tuer eller med enkeltvise skud.
Stænglerne er trekantede, indtil 50 cm. høje og ru foroven. Ved grunden er der rødbrunlige, glinsende lavblade, der ikke er hårforet optrævlende.
Løvbladene er smalle, kun ca. 3 mm brede, langt tilspidsede til en fin spids. Der er mørkegrønne til ofte ret udpræget blågrønne. Bladskederne er ikke netformet optrævlende.
Blomsterstanden består af 1-2 ret smalle rødbrune til sortbrune hanaks og herunder 1-4 indtil 5 cm. lange oprette hunaks, der er cylinderformede og korttilkede til ustilkede.
Blomsterstandens støtteblade er løvbladsagtige og det nedre ofte kortere end blomsterstanden.
Der er 2 støvfang og nødden er flad.
Dækskællene er butte, rødbrune og med en lys midtstribe.
:Skuddene står enkeltvis eller i løse tuer. Bestande med udpræget tueformet vækst i som ældre mere eller mindre søjleformede og forneden tørveagtige tuer henføres til formen var. recta (Felisch.) Hyl. - Knold-Star.
Forveksling
:Almindelig Star kan forveksles med Knold-Star, men denne vokser i tætte tuer, der som ældre bliver sokkelformede og formuldede forneden. Almindelig Star kan stå "halvtuet" eller med skuddene samlede i ret tætte grupper. Men Knold-Star adskiller sig ved, at alle underjordiske udløbere er korte og findes inden for tuen.
Klit-Star har langt tykkere, mere "bamsede" og støtteblade, hvor i alt fald nogle er tydeligt længere end blomsterstanden.
Knold-, Tue-, og Stiv Star har er kraftigt tueformede og har netformet optrævlede bladskeder.
Udbredelse
:Almindelig Star er ret almindelig til almindelig på egnede voksesteder i hele landet
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Star baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
