:Stænglerne er indtil 70 (-100) cm lange, but-trekantede foroven og trinde forneden.
Jordstænglen er krybende, ikke tueformet, og skuddene står tit i grupper, der tilsammen ofte danner store bestande.
Løvbladene er længere end stænglerne, smalle (indtil 3,5 mm. brede), kølede, rendeformede og ru på kanterne. De er grå til blågrønne på oversiden og grønne på undersiden.
Bladskederne er svampede og opsvulmede (vigtigt artskendetegn).
Skedehindetilhæftningen er kort, but afrundet og bredere end lang.
Blomsterstanden har indtil 4 smalle hanaks foroven og normalt 2-3 cylinderformede oprette hunaks, som er ca. 6 cm lange.
Frugthylstrene er glatte, gulgrønne, glinsende og med et tydeligt ca. 1,5 mm langt 2-kløvet næb. Der er tre støvfang og frugthylstret er trindt.
:Der er en del variation i bladbredden, og der findes en varietet med bredere blade.
Forveksling
:Man lærer ret hurtigt at spotte Næb-Starbevoksninger på den grågrønne til blågrønne kulør. Tråd-Star har omtrent den samme kulør, men på afstand fremtræder Tråd-Starbevoksningerne meget mindre bladdominerede end Næb-Star.
Tråd-Star kan ligne, men den har hårede frugthylstre og ægformede hunaks. Tråd-Star har kun ca. 2 mm brede blade, der som regel er indrullede. Tråd-Stars blade er grågrønne på både over- og undersiden (grønne på undersiden hos Næb-Star). Tråd-Stars bladskeder er ikke svampede og opsvulmede.
Blære-Star har lysegrønne til gulgrønne blade og spids skedehindetilhæftning (ikke afrundet som hos Næb-Star), der er tydeligt længere end bred.
Der findes en varietet Uticulata (Bott) Bailey som har væsentlig bredere (indtil 1 cm) blade og mere tyndtblomstrede hunaks. Den er muligvis ikke helt sjælden.
Udbredelse
:Den er almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Nord- og Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni. De store grågrønne bevoksninger kan erkendes næsten hele vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Næb-Star baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Ofte bestanddannende. Vindbestøvning og vand- og dyrespredning.
Levested
:Bestanddannende ved damme, søer og moser. Den har en ret bred økologisk amplitude, men er mest fremtrædende i mesotrofe kær. Den findes dog også i rigkær og lidt ind i fattigkæret.
Den står ofte med det nederste af skuddet vanddækket og kan danne lav rørsump.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
