Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Helene Dalgaard Clausen
    Foto: Helene Dalgaard Clausen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Næb-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglerne er indtil 70 (-100) cm lange, but-trekantede foroven og trinde forneden.

Jordstænglen er krybende, ikke tueformet, og skuddene står tit i grupper, der tilsammen ofte danner store bestande.

Løvbladene er længere end stænglerne, smalle (indtil 3,5 mm. brede), kølede, rendeformede og ru på kanterne. De er grå til blågrønne på oversiden og grønne på undersiden.

Bladskederne er svampede og opsvulmede (vigtigt artskendetegn).

Skedehindetilhæftningen er kort, but afrundet og bredere end lang.

Blomsterstanden har indtil 4 smalle hanaks foroven og normalt 2-3 cylinderformede oprette hunaks, som er ca. 6 cm lange.

Frugthylstrene er glatte, gulgrønne, glinsende og med et tydeligt ca. 1,5 mm langt 2-kløvet næb. Der er tre støvfang og frugthylstret er trindt.

Næb-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gert Rasmussen

Variation

: Der er en del variation i bladbredden, og der findes en varietet med bredere blade.

Forveksling

: Man lærer ret hurtigt at spotte Næb-Starbevoksninger på den grågrønne til blågrønne kulør. Tråd-Star har omtrent den samme kulør, men på afstand fremtræder Tråd-Starbevoksningerne meget mindre bladdominerede end Næb-Star.

Tråd-Star kan ligne, men den har hårede frugthylstre og ægformede hunaks. Tråd-Star har kun ca. 2 mm brede blade, der som regel er indrullede. Tråd-Stars blade er grågrønne på både over- og undersiden (grønne på undersiden hos Næb-Star). Tråd-Stars bladskeder er ikke svampede og opsvulmede.

Blære-Star har lysegrønne til gulgrønne blade og spids skedehindetilhæftning (ikke afrundet som hos Næb-Star), der er tydeligt længere end bred.

Der findes en varietet Uticulata (Bott) Bailey som har væsentlig bredere (indtil 1 cm) blade og mere tyndtblomstrede hunaks. Den er muligvis ikke helt sjælden.

Udbredelse

: Den er almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Nord- og Vestjylland.
Næb-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni. De store grågrønne bevoksninger kan erkendes næsten hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Næb-Star baseret på Naturbasens observationer:
Næb-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Næb-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Ofte bestanddannende. Vindbestøvning og vand- og dyrespredning.

Levested

: Bestanddannende ved damme, søer og moser. Den har en ret bred økologisk amplitude, men er mest fremtrædende i mesotrofe kær. Den findes dog også i rigkær og lidt ind i fattigkæret.

Den står ofte med det nederste af skuddet vanddækket og kan danne lav rørsump.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: