:Planten står i meget tætte tuer, som ret hurtigt bliver hævet op på en tørveholdig sokkel bestående af rødder samt dødt plantemateriale fra tidligere år.
Stænglerne er ved blomstringens begyndelse korte, og bladene rager op over dem. Men efterhånden bliver de indtil 60 cm høje og kommer til at rage op over bladene. De er skarpkantede og ret spinkle.
Skedehinden er lidt længere end bred og but tilspidset.
Bladene er, når planten er udviklet, kortere end stænglerne (jfr. ovenfor), indtil 3 mm brede og friskgrønne-græsgrønne uden grålige toner. Af starblade at være er de ret bløde og uden særlig meget kisel.
Den har mørkerøde lavblade nederst på stænglen og bladskeder, der trævler netformet op ved spaltning (kan være svært at se, man er nødt til at rode nede i tuen)
Blomsterstanden består af 1 ca. 2,5 cm opret langt hanaks og 1-3, langt oftest 2, indtil 2 cm lange oprette hunaks.
Støttebladene i blomsterstanden er ret uanseelige. Det nedre og største er ca. 2 cm langt og med børsteformet spids.
Frugthylstret er mat brunt og kun et par mm langt. Hunblomsternes dækskæl er but-afrundede mørkebrune med en tynd lysere midtribbe. Hanblomsternes dækskæl er rødbrune med en ret bred, lys midterribbe.
Der er 2 støvfang, og nødden er tydeligt flad, ikke trekantet.
Nyeste foto. Billederne af Tue-Star har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Martin Liebermann
Variation
:Ingen af betydning for bestemmelsen.
Forveksling
:Man kan kende planten på de markante tuer, der hurtigt kommer til at stå på en tørveholdig sokkel samt den korte ret graciøse blomsterstand med kort (kun et par cm lange) enligt hanaks og få hunaks (oftest 2), det sætter tæt under hanakset.
Når man har lært planten at kende, er det ret let at spotte den på de friskgrønne-græsgrønne tuer med ret bløde blade.
Stiv Star (Carex elata) er kraftigere, har blågrønne blade og længere aks, hvor både de hanlige og hunlige dækskæl er tydeligt spidse (afrundede-butte hos Tue-Star). Aksene er meget kraftigere end Tue-Stars, og det nedre støtteblad i blomsterstanden er længere end det hunaks, det støtter (højst lige så langt som hunakset hos Tue-Star).
Den største forvekslingsrisiko er med Knold-Star (Carex nigra var. recta, tueformen af Almindelig Star), der også har 2 støvfang og flad nød og dækskæl af ret lignende form. Men Knold-Star har ikke de friskgrønne-græsgrønne blade, men blade der er mørkegrønne til grågrønne. - Knold-Star, der også er stærkt tueformet, har gulbrune til let rødbrune lavblade (mørkerøde hos Tue-Star), og bladskeder, der ikke trævler netformet op ved spaltning som hos Tuestar.
Almindelig Star har altid det nedre støtteblad i blomsterstanden tydeligt længere end det hunaks, det støtter (højst lige så langt som hunakset, når det gælder Tue-Star).
Hos Knold-Star er i hvertfald det ene hunaks oftest fjernet noget fra hanakset, hvor hunaksene sidder tæt under hanakset hos Tue-Star.
Udbredelse
:Den er ret sjælden og i tilbagegang, da den er knyttet til ugødskede, kalkholdige vældenge m.v. - en naturtype i tilbagegang. Den er almindeligst i Nordsjælland og det nordlige Østjylland.
På rødlisten er den kategoriseret som LC, least concern, ikke truet. Den nærmer sig utvivlsomt kategorien NT - næsten truet, da planten er i kraftig tilbagegang i Danmark.
Hvornår ses den?
:Blomstrer april-maj. Kan ret let genkendes uden for blomstringstiden på de friskgrønne tuer.
Tidsmæssig fordeling
af Tue-Star baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Vindbestøvning. Formentlig vand- og dyrespredning.
Levested
:Den er karakteristisk for kalkholdige vældenge og enge og moser med trykvandpåvirkning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.