Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Leth
    Foto: Peter Leth
  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Lyng-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Jordstænglen er kort krybende, og den står i reglen i små, løse tuer.

Stænglerne ind indtil 30 cm. lange og omgivet af optrævlede bladskeder fra tidligere år forneden.

Blomsterstanden har et lille køleformet hanaks i spidsen, og tæt herunder i reglen 2 kort ovale hunaks.

Løvbladene er indtil 15 cm. og tydeligt kortere end stænglen.

Frygthylstret er tydeligt dunet-håret med meget kort tokløvet næb. Hunblomstenes dækskæl er but afrundede, uden brod og med dækskæl med ret bred, frynset rand.

Lyng-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Vi har en gruppe at små starer med adskilte han- og hunaks, hårede frugthylstre og voksende på tør bund: Lyng-Star, Pille-Star, Vår-Star og Bakke-Star.

Vår-Star og Pille-Star har grønne, urteagtige støtteblade (mindst 1) i blomsterstanden, hvor Bakke-Star og Lyng-Star kun har rudimentære, blege støtteblade.

Lyng-, Vår- Og Pille-Star har meget kort skedehinde, hvor denne er ca. så lang som bred hos Bakke-Star.

Bakke-Star har som den eneste i gruppen dunhårede bladoversider, glatte hos de andre.

Lyng-Star ligner mest Bakke-Star, og kendes fra denne på den meget korte skedehindetilhæftning og på dækskællene med lys, frynset rand.

Udbredelse

: Sjælden i Jylland, på Bornholm og i Nordøstsjælland - ellers næsten fraværende.
Lyng-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Lyng-Star baseret på Naturbasens observationer:
Lyng-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lyng-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre starer flerårig og med vindbestøvning.

Levested

: I lavtvoksende vegetation på tør, sur bund på lyng- og græsheder, overdrevsbakker, skrænter og gravhøje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser 2. udgave, BFNs forlag 2006 - ISBN 87-87746-07-7.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: