Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Christian Schmidt Jensen
    Foto: Christian Schmidt Jensen

Atlas

: Kæmpe-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglerne kan blive mere end 1,5 meter lange, men er oftest kraftigt svajende eller nikkende, så de ikke rager op i hele deres længde. Planten står i meget store tuer, som kan blive meterbrede eller større. Tuerne er mere eller mindre vintergrønne.

Bladene er væsentligt kortere end stænglerne og indtil 2 cm brede.

Skedehindetilhæftningen er indtil 6 cm lang og langt trekantet spidset. Den er ca. 4 x så lang som bred.

Blomsterstanden er af hanaks-hunakstypen med et indtil 15 cm langt blegbrunt og ret opadrettet tenformet hanaks, som er indtil 8 mm, hvor det bredest - samt indtil 6 (-8) ca. 15 cm lange og indtil 8 mm tykke cylinderformede hunaks.

Frugthylstrene er glatte, bleggrønne, brune som modne og forbavsende små: kun 3-4 mm lange.

Kæmpe-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Thomassen

Variation

: Der ret stor forskel i plantens størrelse og tuernes kraftighed.

Forveksling

: I blomst bør den ikke kunne forveksles med andre danske planter. Blandt starer er den størrelse XXL. De lange nikkende, cylinderformede hunaks, og de meget kraftige tuer udelukker forveksling.

Vegetativt er der måske for mindre planter forvekslingsmuligheder med Skov-Kogleaks, som også har ca. 2 cm brede blade, men Skov-Kogleaks har krybende og ikke tueformet jordstængel, og skedehindetilhæftningen er meget kortere, kun et par cm.

Tyndakset Star står i meget løsere tuer og har skedehindetilhæftning kun et par cm lang og kun ca. 2 x så lang som bred.

Udbredelse

: Kæmpe-Star har givetvis nordgrænse hos os og har kun få gamle oprindelige forekomster i skove i Sydøstjylland. Men de senere års klimamildning og temperaturstigninger er måske ved at forrykke denne grænse. I alt fald ses den med stigende hyppighed uden for det traditionelle udbredelsesområde og ser ud til at sprede sig mange steder fra udplantninger.

Den er forvildet, naturaliseret og spredende sig mange steder på Sjælland, især i Københavnsområdet: f.eks. Utterslev Mose, Vestskoven, Karlstrup Kalkgrav. I det øvrige land kan den også træffes forvildet i og omkring byer.

Der er ikke meget tvivl om, at den vil brede sig yderligere de næste år.

Kæmpe-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli. De store tuer er lette at genkende i hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpe-Star baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpe-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpe-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning som de fleste andre halvgræsser. Tuerne kan blive ret gamle og begynde at formulde i midten.

Nødderne er små og lette og spredes formentlig især med vinden eller, da de er let klæbrige som fugtige, med dyr, mennesker og fugle.

Levested

: Det naturlige voksested i Danmark er leret, vældpåvirket bund i løvskove. Den gror dog også mere tørt. Men Kæmpe-Star er ikke ualmindelig som haveplante, og kan forvildes eller træffes udplantet fra dyrkning, i skove, parker, grusgrave, kalkgrave etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: