Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

 Figur

Atlas

: Langakset Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Mnemoteknisk kommer mange til at bytte om på denne art og Forlænget Star, men de ligner ikke hinanden synderligt og Langakset Star er en meget kraftigere plante med meget større tuer.

En tueformet star af ensakstypen. Til forskel fra den ret lignende Top-Star har den sorte, hesteårsagtigt optrævlende lavblade ved stængelgrunden og frugter uden vingekant. Frugthylstrene er mørkebrune og uden Top-Stars frugthylstres tydelige lyse midterstribe.

Den vokser i store, tætte tuer, der undtagelsesvis kan få et format mindende om forvekslingsmuligheden Top-Stars.

Småaksene har hanblomster foroven og hunblomster forneden eller er rent hunlige.

Blomsterstanden er sammensat og indtil 8 cm. lang. Støttebladene i blomsterstanden er næsten rudimentære, meget korte og skælagtige.

Bladene er kortere end stænglen,lysegrønne, kølede og stive.

Skedehindetilhæftningen ligner Top-Stars, og er bueformet afrundet og kun indtil 3 mm. lang.

Langakset Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Ebbensgaard

Forveksling

: Den afgørende forvekslingsmulighed er Top-Star. Langakset Star kendes på de hestårsagtigt optrævlede bladskeder og frugterne, som ikke har Top-Stars brede lyse vingekant. Desuden er bladene med ret tydelig køl og ikke rendeformede som Top-Stars.

Udbredelse

: Som følge af ødelæggelse af biotoperne er den fterhånden temmelig sjælden på Øerne, Bornholm og i Østjylland - ellers sjælden eller fraværende
Langakset Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni. Dens kraftige tuer kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Langakset Star baseret på Naturbasens observationer:
Langakset Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Langakset Star - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser er den flerårig og har vindbestøvning af blomsterne.

Tuerne kan blive store og opnå en betydelig alder.

Levested

: Middelfugtig, næringsrig bund ved søbredder og på enge, særligt hyppig i skovsumpe og på skovenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.



Desuden:



Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: